Salme 103
1 Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
