< Salme 103 >
1 Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!
Kathutkung: Devit Oe ka hringnae BAWIPA teh pholen haw. Ka thung kaawm e pueng a min kathoung teh pholen awh.
2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
Oe ka hringnae BAWIPA teh pholen nateh ahawinae pueng hah pahnim hanh.
3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
Na payonnae pueng ka ngaithoumkung, na patawnae pueng kadamsakkung,
4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
rawk kahmanae koehoi na hringnae karatangkung hoi ngai kaawm e lungmanae hoi lungpatawnae bawilakhung na kamuksakkung,
5 han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!
Na nawnae hah mataw patetlah bout katha nahanlah, na cue toteh hnokahawi hoi na lung a kuep sak.
6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
BAWIPA ni kângingnae hah a kangdue sak teh, repcoungroenae pueng hanelah, kângingnae lah a kangdue sak.
7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
A lamthung hah Mosi koe a panue sak teh, a sak e naw hah Isarelnaw koe a panue sak.
8 barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;
BAWIPA teh lungmanae hoi pahrennae lah ao. A lungsaw teh, lungpatawnae hoi a kawi.
9 han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;
Pou na yue mahoeh, a lung pou khuek mahoeh.
10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
Yon awh e patetlah maimouh koe sak mahoeh. Payon e patetlah na pathung mahoeh.
11 Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
Bangkongtetpawiteh, kalvan teh talai hlak a rasang e patetlah, ama kataketnaw koe vah a lungmanae teh a len.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
Kanîtho hoi kanîloum a kâhla e patetlah, kâtapoenae teh maimouh koehoi ahla poungnae koe na ta pouh awh.
13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
Na pa ni canaw a lungma e patetlah, BAWIPA ni ama kataketnaw hah a lungma.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
Bangkongtetpawiteh, maimae tak heh a panue teh vaiphu lah o awh e hah pahnim hoeh.
15 som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;
Tami e ahninnaw teh pho kahring patetlah ao teh kahrawng e a pei patetlah doeh ao.
16 naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
Bangtelah tetpawiteh, kahlî ni a palek teh a pei a kahma, a onae hmuen hai panuek hoeh toe.
17 Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
Hatei, BAWIPA lungmanae teh a ma taketnaw lathueng vah, a yungyoe hoi a yungyoe totouh a kangning.
18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.
A lawkkam tarawi kangainaw hoi kâpoelawk kapâkuemnaw teh, a lannae hoi catounnaw totouh a kangning han.
19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
BAWIPA ni kalvan vah a bawitungkhung a caksak teh, a uknaeram ni bangpuengpa koung a uk.
20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.
Kalvantaminaw BAWIPA teh pholen awh. A lawk ka ngai ni teh katarawinaw hoi acawilah thaonae hoi pathoup e lah na o awh.
21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
Nangmouh ransahu pueng, a thaw katawkkungnaw hoi, a ngainae kasaknaw BAWIPA teh pholen awh,
22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
A sak e hno pueng kecu dawk, a uknaeram pueng thungvah, BAWIPA teh pholen awh. Oe ka hringnae BAWIPA teh pholen haw.