Salme 103
1 Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!
David kah Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lamtah, ka kotak boeih loh a ming cim te uem lah.
2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lamtah amah kah a thaphu paek boeih te hnilh boeh.
3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
Nang kathaesainah boeih te khodawk han ngai tih, na tlohtat boeih aka hoeih sak,
4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
Na hingnah vaam khui lamkah aka tlan tih sitlohnah neh haidamnah te nang aka khuem sak loh,
5 han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!
Na kamrhui te hnothen neh a kum sak tih na camoe tue te atha bangla a thahuel sak.
6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
Hlang kah hnaemtaek aka yok rhoek boeih ham BOEIPA loh duengnah neh tiktamnah a saii pah.
7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
Moses taengah amah khosing, Israel ca rhoek taengah a khoboe te a tueng.
8 barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;
Thinphoei neh lungvatnah BOEIPA loh thintoek a ueh tih sitlohnah neh baetawt.
9 han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;
A yoeyah la ho pawt vetih, kumhal duela lunguen mahpawh.
10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
Mamih kah tholhnah bangla mamih taengah saii pawt tih mamih kathaesainah bangla mamih taengah han suk moenih.
11 Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
Diklai soah vaan a sang bangla amah aka rhih rhoek ham a sitlohnah khaw len.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
Khocuk lamkah khotlak a lakhla bangla mamih kah boekoeknah te mamih taeng lamkah a lakhla sak coeng.
13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
A nap a loh camoe rhoek te a haidam bangla amah aka rhih rhoek te BOEIPA loh a haidam.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
Amah loh mamih kah benbonah he a ming tih mamih he laipi ni tila a poek.
15 som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;
Hlanghing kah a tue sulrham bangla om tih khohmuen tamlaep bangla khooi van mai.
16 naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
Khohli loh anih a pah tih a hmata atah amah hmuen hmat voel pawh.
17 Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
Tedae BOEIPA kah sitlohnah tah amah aka rhih rhoek taengah khosuen lamkah kumhal duela om tih a duengnah a ca rhoek kah a ca rhoek patoeng taengah,
18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.
a paipi aka tuem tih a olrhi vai ham aka thoelh rhoek taengah om.
19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
BOEIPA loh vaan ah a ngolkhoel a hol tih a ram a cungkuem te a taemrhai.
20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.
A olthui ol ngai ham amah kah olka bangla aka saii, thadueng puencawn, hlangrhalh rhoek loh BOEIPA te uem uh lah.
21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
Amah kah caempuei boeih loh BOEIPA te uem uh lamtah amah kah bibi boeih loh a kolonah te saii uh lah.
22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
A khohung hmuen boeih kah a kutngo boeih BOEIPA te uem uh lah. Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lah.
