Salme 102
1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
Ézilgenning duasi: U halidin ketkende, dad-peryadini Perwerdigar aldigha tökkende: — Duayimni anglighaysen, i Perwerdigar; Peryadim aldinggha yétip kirsun!
2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
Yüzüngni mendin qachurmighaysen; Qisilghan künümde manga qulaq salghaysen; Men nida qilghan künde, manga téz jawab bergin!
3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
Mana, künlirim is-tütektek tügep kétidu, Ustixanlirim otun-choghlargha oxshash köydi!
4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Yürikim zexme yep chöpler xazan bolghandek qurup ketti, Hetta nénimni yéyishni untudum.
5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Men ahu-zar tartqanliqimdin, Etlirim süngeklirimge chapliship qaldi.
6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Chöl-bayawandiki saqiyqushtek, Weyranchiliqta qonup yürgen huwqushqa oxshaymen.
7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
Uxlimay segek turup közettimen; Ögzide yalghuz qalghan qushqach kebimen.
8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
Düshmenlirim kün boyi méni mesxire qilmaqta, Méni haqaretligenler ismimni lenet ornida ishletmekte.
9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
Qehring hem achchiqing tüpeylidin, Külni nan dep yewatimen, Ichimlikimni köz yéshim bilen arilashturimen; Chünki Sen méni kötürüp, andin yerge urdung.
10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Künlirim quyash uzartqan kölenggidek yoqulay dep qaldi, Özüm bolsam chöpler xazan bolghandek qurup kettim.
12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Lékin Sen, Perwerdigar, ebediy turisen, Séning nam-shöhriting dewrdin-dewrgichidur.
13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Sen ornungdin turisen, Zion’gha rehim qilisen; Chünki uninggha shepqet körsitish waqti keldi, He, waqit-saiti yétip keldi!
14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
Chünki qulliring uning tashliridin xursenlik tapidu, Hem tupriqighimu ichini aghritidu;
15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Eller Perwerdigarning namidin, Yer yüzidiki shahlar shan-sheripingdin eyminidu.
16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Mana, Perwerdigar Zionni qaytidin qurghanda, U Öz shan-sheripide körünidu!
17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
U ghérib-miskinning duasigha étibar béridu; Ularning duasini hergiz kemsitmeydu.
18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Bular kelgüsi bir ewlad üchün xatirilinidu; Shuning bilen kelgüside yaritilidighan bir xelq Yahni medhiyeleydu;
19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
Chünki U esirlerning ah-zarlirini anglay dep, Ölümge buyrulghanlarni azad qilay dep, Égizdiki muqeddes jayidin éngiship nezer saldi, Ershlerdin Perwerdigar yerge qaridi;
20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
Shundaq qilip, ular Perwerdigarning xizmitide bolayli dégende, Yeni el-memliketler jem yighilghan waqtida — Perwerdigarning nami Zionda, Uning sherepliri Yérusalémda jakarlinidu!
22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
Biraq U méni yolda maghdursizlandurup, Künlirimni qisqartti.
24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
Men: «Tengrim, ömrümning yérimida méni élip ketme!» — dédim. — «Séning yilliring dewrdin dewrgichidur,
25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
Sen yerni elmisaqtinla berpa qilghansen, Asmanlarni hem qolliring yasighandur;
26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Ular yoq bolup kétidu, Biraq Sen dawamliq turiwérisen; Ularning hemmisi kiyimdek konirap kétidu; Ularni kona ton kebi almashtursang, Shunda ular kiyim-kéchek yenggüshlen’gendek yenggüshlinidu.
27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
Biraq Sen özgermigüchidursen, Yilliringning tamami yoqtur.
28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
Qulliringning balilirimu turiwéridu, Ularning ewladi huzuringda mezmut yashaydu!».
