< Salme 102 >

1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
Aberanteɛ mmɔborɔni mpaeɛbɔ. Ɛberɛ a ne home te no na ɔka nʼahometesɛm kyerɛ Awurade. Ao Awurade tie me mpaeɛbɔ; na ma me mmoa ho sufrɛ nnuru wʼanim.
2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
Mfa wʼanim nhinta me ɛberɛ a mewɔ ahohiahia mu. Brɛ wʼaso ase ma me; na sɛ mesu mefrɛ wo a, gye me so ntɛm.
3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
Me nkwa nna reyera te sɛ wisie; me nnompe hyehye te sɛ egya.
4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Mʼakoma aboto na akusa sɛ ɛserɛ; na me kɔn nnɔ aduane.
5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Mʼapinisie denden enti maka honam ne nnompe.
6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Mete sɛ ɛserɛ so patuo, te sɛ ɔpatuo a ɔte mmubuiɛ mu.
7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
Meda hɔ a, mʼani gu so; mayɛ sɛ anomaa bi a ɔno nko ara si ɛdan atifi.
8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
Ɛda mu nyinaa mʼatamfoɔ bɔ me akutia. Wɔn a wɔdi me ho fɛ no bɔ me din de dome.
9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
Mede nsõ ayɛ mʼaduane na mede nisuo fra me nsuo mu
10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
ɛsiane wʼabufuhyeɛ denden no enti, woama me so, ayi me asi nkyɛn.
11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Me nkwa nna te sɛ anwummerɛ sunsum; na mekusa sɛ ɛserɛ.
12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Nanso, wo Awurade, woyɛ ɔhene daa daa; na wo din a ahyeta no te hɔ daa awoɔ ntoatoasoɔ nyinaa mu.
13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Wobɛsɔre na woahunu Sion mmɔbɔ; berɛ aduru sɛ wohunu no mmɔbɔ; ɛberɛ a wohyɛeɛ no aso.
14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
Nʼaboɔ som bo ma wʼasomfoɔ; ne mfuturo hyɛ wɔn awerɛhoɔ.
15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Amanaman no bɛsuro Awurade din; asase so ahemfo nyinaa bɛdi wʼanimuonyam ni.
16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Awurade bɛkyekyere Sion bio, na wapue wɔ nʼanimuonyam mu.
17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
Ɔbɛtie mmɔborɔfoɔ mpaeɛbɔ; na ɔremmu nʼani ngu wɔn sufrɛ so.
18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Montwerɛ yei mma nkyirimma, sɛdeɛ ɛbɛyɛ a wɔn a wɔnnya nwoo wɔn bɛkamfo Awurade;
19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
“Awurade hwɛɛ fam firi ne kronkronbea wɔ soro hɔ; ɔfiri soro hwɛɛ asase,
20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
sɛdeɛ ɔbɛte nneduafoɔ apinisie na wagyaa wɔn a wɔabu wɔn kumfɔ no.”
21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
Enti, wɔbɛpae mu abɔ Awurade din wɔ Sion na wɔakamfo no wɔ Yerusalem,
22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
ɛberɛ a amanaman ne ahennie ahodoɔ bɛhyiam na wɔasom Awurade.
23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
Ɔmaa me yɛɛ mmerɛ wɔ ɛberɛ a merenyini. Ɔtwaa me nkwa nna so.
24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
Enti mekaa sɛ, “Ao me Onyankopɔn, mfa me nkɔ, wɔ me nkwa nna mfimfini; wo mfeɛ wɔ hɔ daa kɔduru awoɔ ntoatoasoɔ nyinaa mu.
25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
Ahyɛaseɛ no, wotoo asase fapem, na ɔsoro yɛ wo nsa ano adwuma.
26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Ne nyinaa bɛtwam, na wo deɛ, wobɛtena hɔ daa; wɔbɛtete te sɛ atadeɛ. Wobɛsesa wɔn te sɛ ntoma na wɔbɛto wɔn agu.
27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
Nanso, wote sɛdeɛ woteɛ, na wo mfeɛ to rentwa da.
28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
Wʼasomfoɔ mma bɛtena nkwa mu wɔ wʼanim; na wɔn asefoɔ ase bɛtim wɔ wʼanim.”

< Salme 102 >