Salme 102
1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
Aberante mmɔborɔni mpaebɔ. Osu kyerɛ Awurade bere a ɔwɔ ahohia mu. Awurade, tie me mpaebɔ; na ma me mmoa ho sufrɛ nnu wʼanim.
2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
Mmfa wʼanim nhintaw me bere a mewɔ ahohia mu. Brɛ wʼaso ase ma me; na sɛ misu frɛ wo a, gye me so ntɛm.
3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
Me nkwanna reyera te sɛ wusiw; me nnompe adɔ sɛ nyansramma.
4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Me koma abotow na akisa sɛ sare; na me kɔn nnɔ aduan.
5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Mʼapinisi dennen nti maka ɔhonam ne nnompe.
6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Mete sɛ sare so patu, te sɛ patu a ɔte nnwiriwii mu.
7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
Meda hɔ a, mʼani gu so; mayɛ sɛ anomaa bi a ɔno nko ara si ɔdan atifi.
8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
Da mu nyinaa mʼatamfo bɔ me akutia. Wɔn a wodi me ho fɛw no bɔ me din de dome.
9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
Mede nsõ ayɛ mʼaduan na mede nusu fra me nsu mu
10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
esiane wʼabufuwhyew dennen no nti, woama me so, ayi me asi nkyɛn.
11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Me nkwa nna te sɛ anwummere sunsuma; na mehyew sɛ sare.
12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Nanso wo Awurade, woyɛ ɔhene daa daa; na wo din a ahyeta no te hɔ daa awo ntoatoaso nyinaa mu.
13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Wobɛsɔre na woahu Sion mmɔbɔ; bere adu sɛ wuhu no mmɔbɔ; bere a wohyɛe no aso.
14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
Nʼabo som bo ma wʼasomfo; ne mfutuma hyɛ wɔn awerɛhow.
15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Amanaman no besuro Awurade din; asase so ahemfo nyinaa bedi wʼanuonyam ni.
16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Awurade bɛkyekyere Sion bio, na wapue wɔ nʼanuonyam mu.
17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
Obetie mmɔborɔfo mpaebɔ; na ɔremmu nʼani ngu wɔn sufrɛ so.
18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Monkyerɛw eyi mma nkyirimma, sɛnea ɛbɛyɛ a wɔn a wonnya nwoo wɔn no bɛkamfo Awurade;
19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
“Awurade hwɛɛ fam fi ne kronkronbea wɔ ɔsoro hɔ; ofi ɔsoro hwɛɛ asase,
20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
sɛnea ɔbɛte nneduafo apinisi, na wɔagyaa wɔn a wɔabu wɔn kumfɔ no.”
21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
Enti wɔbɛpae mu abɔ Awurade din wɔ Sion na wɔakamfo no wɔ Yerusalem,
22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
bere a amanaman ne ahenni ahorow behyia mu na wɔasom Awurade.
23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
Ɔmaa me yɛɛ mmerɛw wɔ bere a merenyin. Otwaa me nkwa nna so.
24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
Enti mekae se, “Me Onyankopɔn, mfa me nkɔ, wɔ me nkwa nna mfimfini; wo mfe wɔ hɔ daa kodu awo ntoatoaso nyinaa mu.
25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
Mfiase no wotoo asase fapem, na ɔsoro yɛ wo nsa ano adwuma.
26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Ne nyinaa betwa mu na wo de, wobɛtena hɔ daa; wɔbɛtetew te sɛ atade. Wobɛsesa wɔn te sɛ ntama, na wɔbɛtow wɔn agu.
27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
Nanso wote sɛnea wote, na wo mfe to rentwa da.
28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
Wʼasomfo mma bɛtena nkwa mu wɔ wʼanim; na wɔn asefo ase betim wɔ wʼanim.”
