< Salme 102 >
1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
Oración de un afligido que desfallece y derrama su angustia ante el Señor. Escucha, Yahvé, mi oración, y llegue a Ti mi clamor.
2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
No quieras esconderme tu rostro en el día de mi desolación; inclina hacia mí tu oído; apresúrate a atenderme en el día de mi llamado.
3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
Porque mis días se desvanecen como el humo, y mis huesos arden como fuego.
4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Abrasado, como la hierba, se seca mi corazón; me olvido de comer mi pan.
5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
A fuerza de gemir y llorar se me pega la piel a los huesos.
6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Soy como el pelícano del desierto, hecho semejante al búho entre las ruinas.
7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
No puedo conciliar el sueño, y me lamento como el ave solitaria sobre el tejado:
8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
Mis enemigos me insultan sin cesar, y los que se enfurecen contra mí, toman mi nombre como imprecación.
9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
Mi comida es ceniza en vez de pan, y mezclo mi bebida con las lágrimas,
10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
a causa, de tu indignación y tu furor, porque me arrojaste después de levantarme en alto.
11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Mis días son como la sombra que se alarga; y, como la hierba, voy secándome,
12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
mas Tú, Yahvé, permaneces siempre, y tu Nombre es de generación en generación.
13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Tú te levantarás y serás propicio a Sión, porque tiempo es ya de que te apiades de ella; a llegado la hora.
14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
Ya tus siervos aman sus piedras, sienten compasión de sus ruinas.
15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Así, oh Yahvé, los gentiles reverenciarán tu Nombre, y tu gloria todos los reyes de la tierra,
16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
porque Yahvé habrá restaurado a Sión, y Él se mostrará en su gloria.
17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
Se volverá hacia la oración de los despojados, y no despreciará sus ruegos.
18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Escríbase esto para la generación venidera, para que el pueblo que va a nacer alabe a Yah.
19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
Porque Yahvé se habrá inclinado desde su excelso santuario, desde el cielo habrá mirado a la tierra,
20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
para escuchar el gemido de los cautivos y librar a los destinados a la muerte,
21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
a fin de que en Sión sea pregonado el Nombre de Yahvé, y en Jerusalén su alabanza,
22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
cuando allí se congreguen a una los pueblos y los reinos, para servir a Yahvé.
23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
Él quebrantó mis fuerzas a medio camino; acortó mis días.
24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
Y yo clamo: Oh Dios mío, no me quites de esta vida en la mitad de mis días, Tú, cuyos años duran por todas las generaciones.
25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
En el principio cimentaste la tierra, y obra de tus manos es el cielo.
26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Ellos van pasando, mas Tú permanecerás; todo en ellos se envejece como una vestidura; Tú los mudarás como quien cambia de vestido, y quedarán cambiados.
27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
Mas Tú eres siempre el mismo, y tus años no tienen fin.
28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
Los hijos de tus siervos morarán seguros, y su posteridad será estable delante de Ti.