Salme 102

1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.

He inoi na te ngakau mamae, i a ia e pehia ana, a maringi a wai ana tana tangi ki te aroaro o Ihowa. Whakarongo ki taku inoi, e Ihowa, kia puta atu taku tangi ki a koe.

2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,

Kaua e huna tou mata ki ahau i te ra e pouri ai ahau; whakatitahatia mai tou taringa ki ahau: hohoro te whakahoki kupu mai ki ahau i te ra e karanga ai ahau.

3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!

Ka memeha hoki oku ra ano he paoa: ka kaia oku wheua ano he motumotu.

4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Kua pakia toku ngakau, kua memenge, ano he tarutaru; i wareware ai ahau ki te kai i taku taro.

5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Piri tonu oku iwi ki toku kiri i toku reo aue.

6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

He rite ahau ki te matuku i te koraha, ki te koukou i te wahi mokemoke.

7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;

Mataara tonu ahau; toku rite kei te pihoihoi mokemoke i runga i te tuanui.

8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;

E tawai ana oku hoariri ki ahau i te ra roa; ko te hunga e porangirangi ana mai ki ahau, ko ahau ta ratou oati.

9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.

Kainga ana e ahau te pungarehu ano he taro: whakananua iho toku wai inu ki te roimata.

10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer

I tou riri hoki, i tou weriweri; nau hoki ahau i hapai ake, a taia atu ano ahau e koe.

11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

He rite oku ra ki te atarangi e whakawairua kau ana: a kua memenge ahau ano he tarutaru.

12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Ko koe ia, e Ihowa, ka mau tonu ake ake, ka maharatia ano koe e nga whakatupuranga katoa.

13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Tera koe e whakatika, e aroha ki a Hiona; kua taka mai hoki te wa, ae ra, te tino wa, hei atawhainga i a ia.

14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;

E manakohia ana hoki e au pononga ona kohatu, e awangawanga ana ki tona puehu.

15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Penei ka wehingia te ingoa o Ihowa e nga tauiwi, tou kororia hoki e nga kingi katoa o te whenua.

16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Na Ihowa hoki i hanga a Hiona, kua kitea ia i tona kororia.

17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Kua tahuri ia ki te inoi a te rawakore: kihai i whakahawea ki ta ratou inoi.

18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Ka tuhituhia tenei mo to muri whakatupuranga: a ka whakamoemiti ki a Ihowa te iwi meake hanga.

19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Mona i titiro iho i te tiketike o tona wahi tapu: i titiro iho a Ihowa i te rangi ki te whenua;

20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

Ki te whakarongo ki te aue a te herehere, ki te wewete i te hunga kua motuhia mo te mate;

21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

Kia whakapuakina ai te ingo o Ihowa i Hiona, me te whakamoemiti ki a ia i Hiruharama;

22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,

I te huihuinga o nga iwi, o nga kingitanga, ki te mahi ki a Ihowa.

23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

Whakangoikoretia iho e ia toku kaha i te ara: kua torutoru i a ia oku ra.

24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

I mea ahau, E toku Atua, kaua ahau e tangohia i waenganui o oku ra: kei nga whakatupuranga katoa ou tau.

25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

Nonamata te whenua i whakaturia ai e koe, a he mahi nga rangi na ou ringa.

26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Ko era e hemo atu, ko koe ia e mau tonu: ae ra, ka tawhitotia katoatia me he weweru; ka whakaputaia ketia ratou e koe ano he kakahu, a ka whakaputaia ketia.

27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;

Ko koe ia, ko koe tonu, kahore hoki he mutunga o ou tau.

28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.

Ka whai nohoanga nga tama a au pononga, ka pumau o ratou uri ki tou aroaro.