Salme 102

1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.

ie andeme’e vaho mandoa toreo aman’Añahare. Ry Iehovà, janjiño ty halaliko; le ampomb’ama’o ty toreoko.

2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,

Ko aeta’o amako ty lahara’o añ’andron-kaloviloviañe. atokilaño amako ty ravembia’o; malisà hanoiñe ahy ami’ty andro ikanjiako.

3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!

Mihelañe hoe hatoeñe o androkoo; miforehetse hoe an-toñak’ ao o taolakoo.

4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Pinaoke hoe ahetse ty troko vaho miheatse toe andikofako ty mitozin-kaneñe.

5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Mipitek’ an-taolako ao ty holiko ty ami’ty volam-piselekaiñako.

6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Hoe tangongo am-patrañe añe iraho, hoe vorondolon-dratraratra.

7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;

Mandre an-tsareke iraho; manahake ty tivoke miereñereñe an-tampènake ey.

8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;

Mañinje ahy lomoñandro o rafelahikoo; mamàtsy ahiko o mpirengevok’amakoo,

9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.

Fa nihaneko hoe ampemba ty lavenoke, vaho linaroko firovetse ty finomako,

10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer

ty ami’ty haviñera’o naho ty fifombo’o, fa rinambe’o iraho le nahifi’o añe.

11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Manahake ty fipononòran-talinjo o androkoo; vaho miheatse hoe boka iraho.

12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Nainai’e eo irehe ry Iehovà, ty Tahina’o an-tarirats’ an-tariratse.

13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Hiongake irehe hitretre i Tsiône, fa tsatoke te hisohe’o, ie tondroke i nifantañañey.

14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;

No’ o mpitoro’oo o vato’eo; mbore kokoa’ iereo o lembo’eo.

15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Soa te hañeveña’ o fifeheañeo ty tahina’ Iehovà, naho ze hene mpanjaka’ ty tane toy ty enge’o;

16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

fa nitratrañàhe’ Iehovà ty Tsiône ie niboak’ amy enge’ey.

17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Nihaoñe’e ty halali’ o poi’eo; vaho tsy niambohoa’e ty toreo’ iareo

18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Ho patereñe ho a ty tariratse mandimbe, soa te handrenge Ià ondaty mboe tsy nanoeñeo:

19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Nivazohoe’e boak’an-toe’e masiñe ankaboañ’ añe, nisary ty tane toy boak’ an-dikerañe eñe t’Iehovà,

20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

hijanjiñe ty fiñeoñeom-pirohy, hañaha o nafatse havetrakeo

21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

soa te ho talilie’ ondaty e Tsiône ao ty tahina’ Iehovà, naho ty enge’e e Ierosalaime ao,

22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,

ie mifanontoñe ondatio, naho o fifeheañeo hitoroñe Iehovà.

23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

Nado’e deme’e iraho añivon-dalañe eo; nitomore’e o androkoo.

24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

Hoe iraho, Ry Andrianañahareko, ehe, ko ampisintahe’o añivo’ o androkoo iraho; mitakatse ze kila tariratse o tao’oo.

25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

Haehae irehe ro nañoreñe ty tane toy, satam-pità’o o likerañeo.

26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Ho momoke iereo, fa nainai’e eo irehe; fonga hikoneatse hoe sikiñe hambo’e, ampilimbeze’o hoe sarimbo vaho ho vaoe’o iereo.

27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;

Fe tsy mihotike irehe, tsy mbia higadoñe o tao’oo.

28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.

Le lia’e ho eo o anam-pitoro’oo, le hijadoñe añatrefa’o eo o tiri’eo.