Salme 102
1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
oratio pauperis cum anxius fuerit et coram Domino effuderit precem suam Domine exaudi orationem meam et clamor meus ad te veniat
2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
non avertas faciem tuam a me in quacumque die tribulor inclina ad me aurem tuam in quacumque die invocavero te velociter exaudi me
3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
quia defecerunt sicut fumus dies mei et ossa mea sicut gremium aruerunt
4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
percussum est ut faenum et aruit cor meum quia oblitus sum comedere panem meum
5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
a voce gemitus mei adhesit os meum carni meae
6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
similis factus sum pelicano solitudinis factus sum sicut nycticorax in domicilio
7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
vigilavi et factus sum sicut passer solitarius in tecto
8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
tota die exprobrabant mihi inimici mei et qui laudabant me adversus me iurabant
9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
quia cinerem tamquam panem manducavi et poculum meum cum fletu miscebam
10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
a facie irae et indignationis tuae quia elevans adlisisti me
11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
dies mei sicut umbra declinaverunt et ego sicut faenum arui
12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
tu autem Domine in aeternum permanes et memoriale tuum in generationem et generationem
13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
tu exsurgens misereberis Sion quia tempus miserendi eius quia venit tempus
14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
quoniam placuerunt servis tuis lapides eius et terrae eius miserebuntur
15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
et timebunt gentes nomen Domini et omnes reges terrae gloriam tuam
16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
quia aedificabit Dominus Sion et videbitur in gloria sua
17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
respexit in orationem humilium et non sprevit precem eorum
18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
scribantur haec in generationem alteram et populus qui creabitur laudabit Dominum
19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
quia prospexit de excelso sancto suo Dominus de caelo in terram aspexit
20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
ut audiret gemitum conpeditorum ut solvat filios interemptorum
21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
ut adnuntiet in Sion nomen Domini et laudem suam in Hierusalem
22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
in conveniendo populos in unum et reges ut serviant Domino
23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
respondit ei in via virtutis suae paucitatem dierum meorum nuntia mihi
24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
ne revoces me in dimidio dierum meorum in generationem et generationem anni tui
25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
initio tu Domine terram fundasti et opera manuum tuarum sunt caeli
26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
ipsi peribunt tu autem permanes et omnes sicut vestimentum veterescent et sicut opertorium mutabis eos et mutabuntur
27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
tu autem idem ipse es et anni tui non deficient
28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
filii servorum tuorum habitabunt et semen eorum in saeculum dirigetur
