Salme 102

1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.

[Pre lun sie Mwet Totola, su Fahkak Mwe Keok lal nu sin LEUM GOD] Porongo pre luk, O LEUM GOD, Ac lohng tung luk ke nga suk kasru sum!

2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,

Nikmet ngetla likiyu In pacl in ongoiya nu sik. Lipsreyu, Ac sa in topukyu ke nga pang nu sum.

3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!

Moul luk fahsr in wanginla oana kulasr, Ac monuk folla oana sie e firir.

4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Futungyuki nga oana mah paola, Ac wanginla pwar luk in mongo.

5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Nga sasao ke pusra lulap, Ac wanginla ma keik sayen sri na kolo.

6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Nga oana sie won lemnak yen mwesis, Ac oana sie won owl yen ma musalla ac wangin ma fac.

7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;

Nga oanna tia motul; Nga oana sie won mukaimtal su muta fin mangon sie lohm.

8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;

Mwet lokoalok luk elos akkolukyeyu ke len fon; Elos su aksruksrukyeyu elos orekmakin inek oana sie mwe selnga.

9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.

Nga mongo apat oana bread, Ac karyak ma nimuk ke sroninmutuk.

10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer

Ke sripen sulung ac mulat lom Oru kom srukyuyak ac sisyula.

11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Moul luk oana lul in eku, Ac nga mongeni oana mah paola.

12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Tusruktu kom, O LEUM GOD, fah tokosra ma pahtpat, Ac fwil nukewa fah esam kom.

13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Kom ac fah tuyak ac pakomuta Zion, Tuh pacl fal kom in pakomutal — Nuna pacl fal la pa inge.

14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;

Mwet kulansap lom elos lungse el, Finne kunausyukla el. Elos pakomutal, Finne el musalla.

15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Mutunfacl uh fah sangeng sin LEUM GOD; Tokosra nukewa fin faclu fah sangeng ke ku lal.

16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Ke LEUM GOD El sifil musaeak Zion, El ac fah akkalemye fulat lal.

17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

El ac fah porongo pusren mwet sisila lal, Ac lohng pre lalos.

18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Simusla ma LEUM GOD El oru inge nu sin fwil tok uh, Tuh mwet ma soenna isusla in mau wi kaksakin LEUM GOD.

19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

LEUM GOD El ngeti liki acn mutal sel lucng, El ngeti inkusrao me nu faclu.

20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

El lohng sasao lun mwet kapir Ac tulalosla su wotyang nu ke misa.

21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

Ouinge Inel ac fah fwackyuk in Zion; Ac fah kaksakinyuk El in Jerusalem

22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,

Ke mutanfahl uh ac tokosrai nukewa ac fah tukeni Ac alu nu sin LEUM GOD

23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

LEUM GOD El oru nga munasla ke nga srakna fusr; El akfototoyela moul luk.

24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

O God, nikmet eisyula inge Meet liki nga matuoh. O LEUM GOD, kom moul ma pahtpat.

25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

In pacl loeloes somla kom orala faclu, Ac ke poum sifacna kom orala kusrao.

26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Ma inge ac wanginla, a kom fah mutana; Ma inge ac mahi oana nuknuk; Kom fah sisla oana nuknuk, Na elos fah wanginla.

27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;

A kom ac nuna oaya ah, Ac moul lom ac tiana safla.

28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.

Tulik natusr elos ac fah moul in misla; Na ke karinginyuk lom Fwil natulos ac fah oakwuki in misla.