Salme 102
1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
ヱホバよわが祈をききたまへ 願くはわが號呼のこゑの御前にいたらんことを
2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
わが窮苦の日みかほを蔽ひたまふなかれ なんぢの耳をわれにかたぶけ 我がよぶ日にすみやかに我にこたへたまへ
3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
わがもろもろの日は煙のごとくきえ わが骨はたきぎのごとく焚るるなり
4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
わがこころは草のごとく撃れてしほれたり われ糧をくらふを忘れしによる
5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
わが歎息のこゑによりてわが骨はわが肉につく
6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
われは野の鸅鸕のごとく荒たる跡のふくろふのごとくになりぬ
7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
われ醒てねぶらず ただ友なくして屋蓋にをる雀のごとくなれり
8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
わが仇はひねもす我をそしる 猖狂ひて我をせむるもの我をさして誓ふ
9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
われは糧をくらふごとくに灰をくらひ わが飮ものには涙をまじへたり
10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
こは皆なんぢの怒と忿恚とによりてなり なんぢ我をもたげてなげすて給へり
11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
わが齡はかたぶける日影のごとし またわれは草のごとく萎れたり
12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
されどヱホバよなんぢは永遠にながらへ その名はよろづ世にながらへん
13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
なんぢ起てシオンをあはれみたまはん そはシオンに恩惠をほどこしたまふときなり そのさだまれる期すでに來れり
14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
なんぢの僕はシオンの石をもよろこび その塵をさへ愛しむ
15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
もろもろの國はヱホバの名をおそれ 地のもろもろの王はその榮光をおそれん
16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
ヱホバはシオンをきづき榮光をもてあらはれたまへり
17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
ヱホバは乏しきものの祈をかへりみ彼等のいのりを藐しめたまはざりき
18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
來らんとするのちの世のためにこの事をしるさん 新しくつくられたる民はヤハをほめたたふべし
19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
ヱホバその聖所のたかき所よりみおろし天より地をみたまへり
20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
こは俘囚のなげきをきき死にさだまれる者をときはなち
21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
人々のシオンにてヱホバの名をあらはしヱルサレムにてその頌美をあらはさんが爲なり
22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
かかる時にもろもろの民もろもろの國つどひあつまりてヱホバに事へまつらん
23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
ヱホバはわがちからを途にておとろへしめ わが齢をみじかからしめ給へり
24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
我いへりねがはくはわが神よわがすべての日のなかばにて我をとりさりたまふなかれ 汝のよはひは世々かぎりなし
25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
汝いにしへ地の基をすゑたまへり 天もまたなんぢの手の工なり
26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
これらは亡びん されど汝はつねに存らへたまはん これらはみな衣のごとくふるびん 汝これらを袍のごとく更たまはん されば彼等はかはらん
27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
然れども汝はかはることなし なんぢの齢はをはらざるなり
28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
汝のしもべの子輩はながらへん その裔はかたく前にたてらるべし
