Salme 102

1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.

Denggem ti kararagko, O Yahweh, denggem ti sangitko kenka.

2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,

Saanmo nga ilemmeng ti rupam kaniak iti tiempo ti panakariribukko. Denggennak. Inton umawagak kenka, sungbatannak a dagus.

3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!

Ta kasla asuk nga agpukaw dagiti aldawko, ken mapupuoran a kasla apuy dagiti tulangko.

4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Narumek ti pusok, ken kaslaak la ruot a nalaylay. Nalipatak ti mangan iti aniaman a taraon.

5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Iti agtultuloy a panagas-asugko, kimmuttongak iti kasta unay.

6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Kaslaak iti kalaw iti let-ang; nagbalinnak a kasla kullaaw iti langalang.

7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;

Nakaiddaak a siririing a kasla agmaymaysa a billit, agmaymaysa iti tuktok ti balay.

8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;

Agmalmalem nga uy-uyawendak dagiti kabusorko; us-usaren dagiti manguy-uyaw kaniak ti naganko iti panangilunod.

9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.

Kankanek dagiti dapo a kasla tinapay ken nalaokan ti in-inumek iti luluak.

10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer

Gapu iti nakaro a pungtotmo, binagkatnak tapno ipurruaknak.

11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Dagiti aldawko ket kasla aniniwan nga agpukpukaw, ken malaylayak a kasla ruot.

12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Ngem sika, O Yahweh, agtalinaedka iti agnanayon, ken ti kinalatakmo ket agpaay kadagiti amin a henerasion.

13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Bumangonka ket kaasiam ti Sion. Ita ti tiempo a kaasiam isuna; dimtengen ti naituding a tiempo.

14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;

Ta iggem dagiti adipenmo dagiti napapateg a bato ti Sion ket ipatpategda ti tapok ti pannakadadaelna.

15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Raemento dagiti nasion ti naganmo, O Yahweh, ken itan-ok dagiti amin nga ari iti daga ti dayagmo.

16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Bangonento manen ni Yahweh ti Sion ket agparangto iti dayagna.

17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Iti dayta a tiempo, sungbattannanto dagiti kararag dagiti napanglaw; saannanto nga ilaksid dagiti karagragda.

18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Maisuratto daytoy para iti sumaruno a henerasion, ket dagiti tattao a saan pay a naipasngay ket dayawendanto ni Yahweh.

19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Ta kimmita isuna manipud kadagiti ngato a nasantoan; nakita ni Yahweh ti daga manipud idiay langit

20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

tapno denggenna ti panagasug dagiti balud, tapno wayawayaanna dagiti naikeddeng a matay.

21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

Kalpasanna, ipaakaamonto dagiti tattao ti nagan ni Yahweh idiay Sion ken ti dayawna idiay Jerusalem

22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,

inton agmaymaysa nga agtitipon dagiti tattao ken dagiti pagarian tapno agserbida kenni Yahweh.

23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

Inikkatna ti pigsak iti katengngaan ti biag. Pinaababana dagiti aldawko.

24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

Kinunak, “Diosko, saannak pay nga alaen iti katengngaan iti biag; addaka ditoy iti amin a henerasion.

25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

Idi un-unana a tiempo, insaadmo ti daga; dagiti langit ket aramid dagiti imam.

26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Agpukawda ngem agnanayonto nga addaka; dumaanda a kas iti pagan-anay; kas iti kawes, ikkatemto ida ket agpukawdanto.

27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;

Ngem saanka nga agbalbaliw, ken saan nga agpatingga dagiti tawenmo.

28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.

Agtultuloy nga agbiag dagiti annak dagiti adipenmo, ken agbiag iti presensiam dagiti kaputotanda.”