Salme 102
1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
The preier of a pore man, whanne he was angwishid, and schedde out his speche bifore the Lord. Lord, here thou my preier; and my crie come to thee.
2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
Turne not awei thi face fro me; in what euere dai Y am troblid, bowe doun thin eere to me. In what euere day Y schal inwardli clepe thee; here thou me swiftli.
3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
For my daies han failid as smoke; and my boonus han dried vp as critouns.
4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
I am smytun as hei, and myn herte dried vp; for Y haue foryete to eete my breed.
5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Of the vois of my weilyng; my boon cleuede to my fleische.
6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
I am maad lijk a pellican of wildirnesse; Y am maad as a niyt crowe in an hous.
7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
I wakide; and Y am maad as a solitarie sparowe in the roof.
8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
Al dai myn enemyes dispisiden me; and thei that preisiden me sworen ayens me.
9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
For Y eet aschis as breed; and Y meddlide my drinke with weping.
10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
Fro the face of the ire of thin indignacioun; for thou reisinge me hast hurtlid me doun.
11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Mi daies boweden awei as a schadewe; and Y wexede drie as hei.
12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
But, Lord, thou dwellist with outen ende; and thi memorial in generacioun and in to generacioun.
13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Lord, thou risinge vp schalt haue merci on Sion; for the tyme `to haue merci therof cometh, for the tyme cometh.
14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
For the stones therof plesiden thi seruauntis; and thei schulen haue merci on the lond therof.
15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
And, Lord, hethen men schulen drede thi name; and alle kingis of erthe schulen drede thi glori.
16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
For the Lord hath bildid Sion; and he schal be seen in his glorie.
17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
He bihelde on the preier of meke men; and he dispiside not the preier of hem.
18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Be these thingis writun in an othere generacioun; and the puple that schal be maad schal preise the Lord.
19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
For he bihelde fro his hiye hooli place; the Lord lokide fro heuene in to erthe.
20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
For to here the weilingis of feterid men; and for to vnbynde the sones of slayn men.
21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
That thei telle in Sion the name of the Lord; and his preising in Jerusalem.
22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
In gaderinge togidere puplis in to oon; and kingis, that thei serue the Lord.
23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
It answeride to hym in the weie of his vertu; Telle thou to me the fewnesse of my daies.
24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
Ayenclepe thou not me in the myddil of my daies; thi yeris ben in generacioun and in to generacioun.
25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
Lord, thou foundidist the erthe in the bigynnyng; and heuenes ben the werkis of thin hondis.
26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Tho schulen perische, but thou dwellist perfitli; and alle schulen wexe eelde as a clooth. And thou schalt chaunge hem as an hiling, and tho schulen be chaungid;
27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
but thou art the same thi silf, and thi yeeris schulen not faile.
28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
The sones of thi seruauntis schulen dwelle; and the seed of hem schal be dressid in to the world.
