< Salme 102 >
1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
A Prayer of the afflicted, when he is overwhelmed, and poureth out his complaint before Jehovah. Hear my prayer, O Jehovah, And let my cry come unto thee.
2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
Hide not thy face from me in the day of my distress: Incline thine ear unto me; In the day when I call answer me speedily.
3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
For my days consume away like smoke, And my bones are burned as a firebrand.
4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
My heart is smitten like grass, and withered; For I forget to eat my bread.
5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
By reason of the voice of my groaning My bones cleave to my flesh.
6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
I am like a pelican of the wilderness; I am become as an owl of the waste places.
7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
I watch, and am become like a sparrow That is alone upon the house-top.
8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
Mine enemies reproach me all the day; They that are mad against me do curse by me.
9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
For I have eaten ashes like bread, And mingled my drink with weeping,
10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
Because of thine indignation and thy wrath: For thou hast taken me up, and cast me away.
11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
My days are like a shadow that declineth; And I am withered like grass.
12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
But thou, O Jehovah, wilt abide for ever; And thy memorial [name] unto all generations.
13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Thou wilt arise, and have mercy upon Zion; For it is time to have pity upon her, Yea, the set time is come.
14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
For thy servants take pleasure in her stones, And have pity upon her dust.
15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
So the nations shall fear the name of Jehovah, And all the kings of the earth thy glory.
16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
For Jehovah hath built up Zion; He hath appeared in his glory.
17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
He hath regarded the prayer of the destitute, And hath not despised their prayer.
18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
This shall be written for the generation to come; And a people which shall be created shall praise Jehovah.
19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
For he hath looked down from the height of his sanctuary; From heaven did Jehovah behold the earth;
20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
To hear the sighing of the prisoner; To loose those that are appointed to death;
21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
That men may declare the name of Jehovah in Zion, And his praise in Jerusalem;
22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
When the peoples are gathered together, And the kingdoms, to serve Jehovah.
23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
He weakened my strength in the way; He shortened my days.
24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
I said, O my God, take me not away in the midst of my days: Thy years are throughout all generations.
25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
Of old didst thou lay the foundation of the earth; And the heavens are the work of thy hands.
26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
They shall perish, but thou shalt endure; Yea, all of them shall wax old like a garment; As a vesture shalt thou change them, and they shall be changed:
27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
But thou art the same, And thy years shall have no end.
28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
The children of thy servants shall continue, And their seed shall be established before thee.