Salme 102

1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.

Molitva nevoljnika koji je klonuo pa svoju tugu izlijeva Jahve, usliši molitvu moju, i vapaj moj k tebi da dođe!

2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,

Nemoj sakrivati lice od mene u dan moje nevolje! Prigni k meni uho svoje: kad te prizovem, brzo me usliši!

3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!

Jer moji dani nestaju poput dima, a moje kosti gore kao oganj.

4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Srce mi se suši kao pokošena trava i kruh svoj zaboravljam jesti.

5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Od snažnih jecaja mojih kosti mi uz kožu prionuše.

6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Sličan sam čaplji u pustinji, postah k'o ćuk na pustoj razvalini.

7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;

Ne nalazim sna i uzdišem k'o samotan vrabac na krovu.

8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;

Svagda me grde dušmani moji; mnome se proklinju što bjesne na me.

9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.

Pepeo jedem poput kruha, a piće svoje miješam sa suzama

10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer

zbog tvoje ljutine i gnjeva, jer si me digao i bacio.

11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Moji su dani k'o oduljena sjena, a ja se, gle, sušim poput trave.

12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

A ti, o Jahve, ostaješ dovijeka i tvoje ime kroza sva koljena.

13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Ustani, smiluj se Sionu: vrijeme je da mu se smiluješ - sada je čas!

14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;

Jer milo je slugama tvojim kamenje njegovo, žale ruševine njegove.

15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Tad će se pogani bojati, Jahve, imena tvojega i svi kraljevi zemlje slave tvoje

16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

kad Jahve opet sazda Sion, kad se pokaže u slavi svojoj,

17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

kad se osvrne na prošnju ubogih i ne prezre molitve njihove.

18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Nek' se zapiše ovo za budući naraštaj, puk što nastane neka hvali Jahvu.

19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Jer Jahve gleda sa svog uzvišenog svetišta, s nebesa na zemlju gleda

20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

da čuje jauke sužnjeva, da izbavi smrti predane,

21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

da se na Sionu navijesti ime Jahvino i njegova hvala u Jeruzalemu

22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,

kad se narodi skupe i kraljevstva da služe Jahvi.

23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

Putem je istrošio sile moje, skratio mi dane.

24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

Rekoh: “Bože moj, nemoj me uzeti u sredini dana mojih! Kroza sva koljena traju godine tvoje.

25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

U početku utemelji zemlju, i nebo je djelo ruku tvojih.

26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Propast će, ti ćeš ostati, sve će ostarjeti kao odjeća. Mijenjaš ih poput haljine i nestaju:

27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;

ti si uvijek isti - godinama tvojim nema kraja.

28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.

Djeca će tvojih slugu živjeti u miru i potomstvo će njihovo trajati pred tobom.