Salme 102
1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
Kasakkung: panuekhoeh Oe BAWIPA ka ratoumnae na thai pouh awh. Ka kanae hai nang koe phat naseh.
2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
Ka rucat navah kai koe na minhmai na hrawk pouh hanh. Kai koe lah na hnâpakeng nateh, na kaw toteh karanglah na pato haw.
3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
Bangkongtetpawiteh, kaie hninnaw teh hmaikhu patetlah a kahma han. Ka hrunaw hah hmaito patetlah a kak.
4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Ka lungthin teh phokahring patetlah, hem lah ao teh a kamyai. Rawca ca hane hai ouk ka pahnim.
5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Ka cingounae dawkvah, ka hru hoi ka vuen khik kâbet.
6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Kahrawng e tavaca patetlah ka o teh, ka rawk tangcoung e kho dawk e bukbu patetlah ka o.
7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
Ka i nah ka mitmasip thai hoeh, lemphu vah amadueng kaawm e mongmang va patetlah ka o.
8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
Ka tarannaw ni kanîruirui na pathoe awh. Kaie avanglah na ka pacekpahlek e naw ni kai hah bangnuenae lah thoe na bo awh.
9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
Bangtelah tetpawiteh, hraba hah rawca lah ka khan teh, ka nei hane tui hai mitphi hoi a kâkalawt.
10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
Na lungkhueknae kecu dawk, na tawm teh na tâkhawng.
11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Kaie hninnaw teh kanîka patetlah ao teh, phokahring patetlah a kamyai.
12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Hatei, Oe BAWIPA, nang teh a yungyoe na kangning. Na min pahnimhoehnae teh se pueng dawk a kangning.
13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Na thaw vaiteh, Zion na lungma han, Zion kho rungngang nahane tueng, atueng khoe e teh a pha toe.
14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
Na sannaw teh talungnaw dawk a konawm awh teh, hraba totouh a doun awh.
15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Miphunlouknaw ni BAWIPA min teh a taki awh han. Talaivan e siangpahrang pueng ni na bawilennae hah a taki awh han.
16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
BAWIPA ni Zion kho kangdue sak teh a bawilennae lahoi a kamnue sak.
17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
Kavoutnaw e ratoumnae na thai pouh vaiteh, a kâheinae teh noutna laipalah na awm hoeh.
18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Hetheh, kaawm hane se hanelah thut lah ao teh kaawm hane tamimaya ni BAWIPA teh a pholen awh han.
19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
Thongkabawtnaw kâhram lawk thai hane hoi a due han toe telah pouk e naw hlout sak hane hoi,
20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
Zion hoi BAWIPA min pâpho hane hoi Jerusalem hoi ama pholen hanelah,
21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
BAWIPA thaw tawk hanlah tami pueng hoi ram pueng hmuen touh koe kamkhueng awh toteh,
22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
a rasangnae hmuen kathoung koehoi a khet navah, BAWIPA ni talai heh kalvan hoi a khet.
23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
Lamthung dawk ka thaonae a youn teh, kanî hah a duem sak teh,
24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
Oe ka Cathut, ka hringyung na lat pouh hanh telah ka ti. Nange na kum teh se pueng hane doeh telah ka ti.
25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
Nang ni ahmaloe hoi talai heh na kangdue sak toe. Kalvannaw hah na kut sak doeh.
26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Hotnaw teh rawknae koe ka phat nakunghai, nang teh a yungyoe na kangning. Hotnaw pueng teh, khohna patetlah ka pawn han. Khohna kâthung patetlah na thung vaiteh kâhleng awh nakunghai,
27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
nang teh kâhlengnae awm hoeh. Na kum hai bawnae awm hoeh.
28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
Na sannaw e ca catounnaw teh, kangning awh vaiteh, catounnaw hai na hmalah caksak lah ao han.
