Salme 102

1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.

Yahweh Pakai kataona ngai in! Ka ngeh nahi neisanpeh in.

2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,

Kei a kon in kiheimang hih'in, kahahsat phatleh khohsah tah'in neingaipeh in, kangaichat phatleh neihin gelkhoh in,

3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!

Ajeh chu kahinkho hi meikhu bangin abeipai jitai, kagu kachang hi asadohji tai.

4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Kalungsung hi anadohjin hamhing bangin agolha jitai, chutengle chun kagilkel jong abeipaiji tai.

5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Ajeh chu lunggim a kakhoisat sat jeh'in kavun le kagu hobou kahitai.

6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Keima neldi gam a sumbupi toh kabangtai, gamlatah gamthip gam a sumbupi noutoh kabangtai.

7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;

Keima kahah khovahjin, inting vumma vacha changkhat seh lunghel tah-a um kabange.

8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;

Kagal miten sun nilhum in eitaitom jingun, amahon eisamseuvin eitaitom jingun ahi.

9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.

Keima buneh jong vutvai jeng ahitai. Kadon na sunga jong kamitlhi alonglut tai.

10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer

Nalunghan na le nagimbol nachun eidom sang in eipaidoh tai.

11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Kahinkho hi nilhah lang nilep bangin achemang loijitai. Keima hampa bangin kagop lhaloi jitai.

12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Ahinla Yahweh Pakai nangvang nalaltouna a natoujing ding ahi. Naminthan na akhang khanga chelhajing ding ahi.

13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Nangma hung kipat in natin Jerusalem hi nahin khoto ding ahi. Tuahi nangnam na khohsah phat ahin, tuhi na kitepna dungjui a mi kithopi phat ahi.

14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;

Ajeh chu namiten bang'a song jouse angailu uvin chuleh lamlenna vutvai hojeng jong angaisang'un ahi.

15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Chujouteng leh chitin namtin ten Yahweh Pakai ang-a kithing thingding ahi,

16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Ajeh chu Yahweh Pakai in Jerusalem ahin thahsem kitding chutengle Ama aloupina-a hung kilang ding,

17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Aman tahlelte taona ahin sanding Aman angaichat hou asanpehding ahi.

18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Khonunga khangthahho dinga kijihlut pehding hitiachu tua pengloulai hon Yahweh Pakai chu ahin thangvah dingu ahi.

19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Yahweh Pakai in van muntheng a kon a ahin vetsuh ding, Aman van a kon a leiset hi ahin vetsuh ding

20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

songkul tangte khoisatna ajahding thidinga themmo kichanho alha doh dinga,

21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

hiteng chuleh Yahweh Pakai minthanna chu Zion a lopna umding, chule Jerusalem a kithangvah ding ahi.

22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,

Mihonpi tamtah chu ahung ki khopkhom teng leh leng gam hojouse chu Yahweh Pakai chibai boh a hungdiu ahi.

23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

Aman kaban thahat akim laitah avolhun kahinkho asuchomtai.

24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

Hinla keiman Ama kakouvin, Oh Yahweh Pakai tonsot a hingjing kakhandon laitah ahin kahinkho lahih'in.

25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

Kum tamtah achetai, nangin hiche leiset leibul nana lhungdoh'in, vanhohi nakhut tah'in nanasemdoh in,

26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

hihojouse hung mangthah ding ahinlah nang tonsotna nahinjing ding ahi, amaho ponlui bangin hungvui lhantin, Nangin amaho chu von banga nakhelding chujouteng napai mangdiu ahi.

27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;

Hinla Yahweh Pakai nangvang abang chu nahijingin ahi.

28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.

Nangma mite chate jouse lungmong a umdiu ahi. Achate chateho chu na-anga hung khanglen diu ahi.