Salme 102

1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.

Aw Bawipa, kak cykcahnaak awi ve ngai law lah; bawm aham kang kqang awi ve na ven pha seh.

2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,

Ka khuikha awh ve na haai koeh thuh. Kai benna nang haa keng law nawhtaw; ka nik khy awh ang tawnna nim hlat lah.

3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!

Ka hqing khui khawnghikhqi ve maikhu amyihna ding bang nawh; ka quhkhqi ve maialh amyihna alh hy.

4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Kak kawlung ve koh aai nawh qam amyihna reu hy; buh ai aham awm hilh qu hawh nyng.

5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Kang ko awh ka quh ingkaw ka vyn hqawng ni ak awm hqoeng hawh.

6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Qamkoh awhkaw bukbu amyihna ngawi hqoeng nyng saw, ak plawci anglakawhkaw bukbu amyihna awm hqoeng nyng.

7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;

Ihmyh lonai na awm nyng saw; iptih khanna amah doeng ak ngawi hqoeng pha amyihna awm nyng.

8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;

Khawnghi zung ka qaalkhqi ing nik kqawnset unawh, kai anik huhqytkhqi ing kang ming ve kqawn setnaak na hawna uhy.

9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.

Maivytkhqi ce buh na ai nyng saw ka awk hly kawi awm mikphli tuikhqi ing kqit uhy,

10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer

nak kaw a so aih awh, ni lo hqoet nawh nik khawng hyk ti.

11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Ka hqingnaak khawnghikhqi ve khawmy benna kaw khawngkawn amyihna awm nawh; qam amyihna reu hy.

12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Cehlai, Bawipa, nang taw kumqui dy boei ngawihdoelh awh ngawi hyk ti; nang ming awm cadil naa dyna cak hy.

13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Nang tho kawm tiksaw Zion ce qeen kawp ti, anih a venawh zeelnaak tym qoe hawh ni; a tym a taak ce pha law hawh hy.

14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;

Na ceityihkhqi ing anih a lung ce lungna unawh; a dekvai ing cekkhqi ce am thin tlawh sak hy.

15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Phynlumkhqi ing Bawipang ming kqih kawm usaw, khawmdek awhkaw sangpahrangkhqi boeih ing na boeimangnaak ce kqihchah kawm uh.

16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Ikawtih Bawipa ing Zion ce sa tlaih kawmsaw a boeimangnaak ing dang tlaih kaw.

17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Khawdeng ak voethlauhkhqi ak cykcahnaak ce hlat pe kaw; cekkhqi a qeen thoehnaak ce am huhsit pek khqi tikaw.

18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Ve ve ak law hly kawi cadil naakhqi ham qee na awm seh; saina ak awm hlankhqi ing Bawipa ce kyihcah na seh.

19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Bawipa ing a hun ciim sang soeih awhkawng nuk toek hy, khan nakawng khawmdek ve nuk toek hy,

20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

thawng ak tlakhqi a ko kqangnaak awi ce ngai peek aham ingkaw thih aham ami palh sak thlangkhqi ce loet sak aham.”

21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

Bawipang ming ce Zion awh kqawn na awm kawmsaw am kyihnaak ce Jerusalem awh awm kaw,

22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,

thlangkhqi ingkaw qamkhqi ing Bawipa bawk aham cawn kawm uh.

23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

Khaw ka sak pyngthym mai awh kak tha ni boek pe nawh; ka hqinglung ni tawi pe sak hy.

24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

Cedawngawh kai ing, Aw ka Khawsa, ka hqing huili awh koeh ni lo valh; nang a kumkhqi taw cadil naa dyna ak awm ni.

25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

Ak cykca awh nang ing khawmdek pengnelhnaak sai tiksaw, khankhqi ce na kut ing sai na awm hy.

26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Ceekhqi taw qeng hlai voei uh, nang taw awm poe kawp ti; cekkhqi taw hi amyihna se kawm uh. Bainaak amyihna thaw kawm tiksaw lawha boeih kaw.

27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;

Cehlai nang taw amah toeng na awm poe kawp ti, nang a kumkhqi ingtaw a dytnaak awm am ti kaw.

28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.

A tyihzawihkhqi a cakhqi ce na haiawh awm kawm usaw; a cadilkhqi awm na haiawh cak poe hawh kawm uh.”