Salme 102
1 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
Mangdaeng a rhae vaengah BOEIPA mikhmuh ah a kohuetnah a hawk tih a thangthuinah BOEIPA aw ka thangthuinah he ya lamtah ka pang ol loh nang taengla ham pha saeh.
2 HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
Kai kah puencak tue vaengah na maelhmai te kai taeng lamkah thuh boeh. Kang khue tue vaengah kai taengla na hna han kaeng lamtah kai he koe n'doo lah.
3 skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
Ka khohnin he hmaikhu bangla hmata tih ka rhuhrhong khaw hmaingen bangla tlum.
4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Ka lungbuei he baelhing bangla a haih tih a rhae sut dongah ka buh caak pataeng ka hnilh coeng.
5 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Ka hueinah ol dongah ka pumsa tah ka rhuh dongla kap coeng.
6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Khosoek kah khosoek saelbu bangla ka lutlat sut tih, imrhong thathawt bangla ka om.
7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
Ka hak ah khaw imphu kah aka pangoe vaa bangla ka om.
8 om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
Ka thunkha loh hnin takuem kai m'veet uh tih kai aka yan rhoek loh kai ming neh a toemngam uh.
9 mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
Hmaiphu te buh la ka caak tih ka tuiok khaw rhahnah neh ka thoek.
10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
Kai nan ludoeng tangtae khaw na kosi, na thinhul neh kai nan voeih.
11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Ka khohnin he mueihlip bangla puh tih baelhing bangla ka rhae sut.
12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Tedae BOEIPA namah tah kumhal ah na ngol coeng tih namah poekkoepnah tah cadilcahma phoeikah cadilcahma duela om.
13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Na thoo vetih a tue bangla Zion na haidam bitni. Anih rhen hamla khoning a pha coeng dongah.
14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
Na sal rhoek loh Zion kah lungto te a ngaingaih uh tih a laipi te khaw a rhen uh.
15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Te dongah BOEIPA namah ming te namtom rhoek loh, namah thangpomnah te diklai manghai boeih loh a rhih uh ni.
16 Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Zion te BOEIPA loh a thoh vetih a thangpomnah neh phoe ni.
17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
Dueidah thahnoeng thangthuinah taengla mael vetih amih kah thangthuinah te sit mahpawh.
18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Hmailong kah cadilcahma ham khaw hekah he daek saeh lamtah a suen pilnam loh BOEIPA thangthen saeh.
19 For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
A sang hmuencim lamkah a dan tih diklai te BOEIPA loh vaan lamkah a paelki.
20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
Thongtl a kah a kiinah hnatun ham, dueknah khuikah hlang rhoek te hlah ham,
21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
BOEIPA ming te Zion ah, amah koehnah te khaw Jerusalem ah doek ham om ni.
22 at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
BOEIPA taengah thothueng ham pilnam rhoek neh ram rhoek tah tun tingtun uh ni.
23 naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
Ka thadueng he longpuei ah a khah tih, ka khohnin khaw a rhaem.
24 Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
Te dongah, “Ka Pathen aw, kai kah ka khohnin he a boengli ah lo boel mai. Namah kah kum tah cadilcahma phoeikah cadilcahma due khaw a pha kanoek.
25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
A cuek vaengah diklai na suen tih vaan ke khaw namah kutngo ni.
26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Amih te milh uh cakhaw namah tah na nguel yoeyah. Te dongah amih te himbai bangla boeih hnawn uh vetih pueinak bangla na tho vaengah thovael uh van ni.
27 de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
Tedae namah tah amah la na om tih na kum khaw bawt pawh.
28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
Na sal rhoek kah a ca rhoek loh kho a sak uh vetih a tiingan loh namah mikhmuh ah pai ni,” ka ti.
