Salme 10

1 Hvorfor staar du saa fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

MAIN, da me kom kotin doo jan ia, o da me kom kotin rir jan ia ni anjau apwal?

2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

Me japun kan ni ar aklapalap re kin kaloke me jamama o; re kin pokon pena o madamadaua duen ar morjued.

3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attraa, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

Pwe me japun o kin juaiki a tiak jued, o me norok moni, kin muei jan Ieowa, lalaue i.

4 Den gudløse siger i Hovmod: »Han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans Tanker.

Me japun o kin lamelame ni a aklapalap, me a jota kotin mani duen mepukat. Ni jon en a tiak jued karoj, a kin lamelame me jota Kot.

5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham gaar dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

A kin pwaida ni a dodok kan. A japwilim omui kapun me doo jan i; a kin lalaue a imwintiti kan karoj.

6 Han siger i Hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt.«

A kin indinda nan monion i: I jota pan lodi; i jota pan diar ai apwal kot kokolata.

7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

Au a me dir en lalaue, o malaun, o kotaue, o pan lo a kin me jued o me apwal.

8 han lægger sig paa Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

A wonon o majamajan nan kanim akan, a kin rir kamela me makelekel o, o por en maj a kin majamajan me japai o.

9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, paa at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

A kin majamajan waja rir dueta laien amen nan deu a, a kin auiaui, pwen koledi me luet o, a kin jaikidi me luet o ni a injar.

10 han dukker sig, sidder paa Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

A kin dairukorokedi o karakarakedi, o me japai kan pan lodi on ni kiki kon kelail akan.

11 Han siger i Hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit Aasyn; han ser det aldrig.«

A kin indinda nan monion i: Kot pan monokela, a kin karirila jilan i, a iota man mani.

12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Haand, de arme glemme du ikke!

Re kotida Main Kot, kotin pokada lim ar, kom der kotin maliela me luet akan.

13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

Menda me doo jan Kot o kin mamaleki Kot, o a kin indinda nan monion i, me dene kom jota pan kotin mani.

14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Haand; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

Ari jo, kom kotin mani, pwe kom kotin ireron me luet o kankaneraner akan, pwen jauaja ir. Me japai o kin mueid on komui pein i, o komui me jauaj pa en me japoupou o.

15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, saa den ej findes!

Kom kotin katip pajan pa en me japun o, o kotin depuk on mejued o a tiak jued lao jolar pan diarokada.

16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

Ieowa me Nanmarki kokolata; men liki kan en nikilar jan nan japwe.

17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

Main, kom kotin manier inon en me luet akan; kom kotin kamanada monion arail, karon omui mamani mepukat,

18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.

Pwen jauaja me japoupou o jamama o, pwe aramaj en jappa en jolar kanudi.