Salme 10

1 Hvorfor staar du saa fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

Ut quid Domine recessisti longe, despicis in opportunitatibus, in tribulatione?

2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

Dum superbit impius, incenditur pauper: comprehenduntur in consiliis quibus cogitant.

3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attraa, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

Quoniam laudatur peccator in desideriis animæ suæ: et iniquus benedicitur.

4 Den gudløse siger i Hovmod: »Han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans Tanker.

Exacerbavit Dominum peccator, secundum multitudinem iræ suæ non quæret.

5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham gaar dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

Non est Deus in conspectu eius: inquinatæ sunt viæ illius in omni tempore. Auferuntur iudicia tua a facie eius: omnium inimicorum suorum dominabitur.

6 Han siger i Hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt.«

Dixit enim in corde suo: Non movebor a generatione in generationem, sine malo.

7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

Cuius maledictione os plenum est, et amaritudine, et dolo: sub lingua eius labor et dolor.

8 han lægger sig paa Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

Sedet in insidiis cum divitibus in occultis, ut interficiat innocentem.

9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, paa at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

Oculi eius in pauperem respiciunt: insidiatur in abscondito, quasi leo in spelunca sua. Insidiatur ut rapiat pauperem: rapere pauperem dum attrahit eum.

10 han dukker sig, sidder paa Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

In laqueo suo humiliabit eum, inclinabit se, et cadet cum dominatus fuerit pauperum.

11 Han siger i Hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit Aasyn; han ser det aldrig.«

Dixit enim in corde suo: Oblitus est Deus, avertit faciem suam ne videat in finem.

12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Haand, de arme glemme du ikke!

Exurge Domine Deus, exaltetur manus tua: ne obliviscaris pauperum.

13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

Propter quid irritavit impius Deum? dixit enim in corde suo: Non requiret.

14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Haand; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

Vides, quoniam tu laborem et dolorem consideras: ut tradas eos in manus tuas. Tibi derelictus est pauper: orphano tu eris adiutor.

15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, saa den ej findes!

Contere brachium peccatoris et maligni: quæretur peccatum illius, et non invenietur.

16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

Dominus regnabit in æternum, et in sæculum sæculi: peribitis Gentes de terra illius.

17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

Desiderium pauperum exaudivit Dominus: præparationem cordis eorum audivit auris tua.

18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.

Iudicare pupillo et humili, ut non apponat ultra magnificare se homo super terram.