Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Pregovori Salomona, Davidovega sina, Izraelovega kralja,
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
da bi spoznali modrost in poučevanje, da bi zaznali besede razumevanja,
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
da bi sprejeli poučevanje modrosti, pravice, sodbe in nepristranskost;
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
da bi dali premetenost preprostemu, mladeniču spoznanje in preudarnost.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
Moder človek bo slišal in bo povečal učenje in razumen človek se bo dokopal k modrim nasvetom,
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
da bo razumel pregovor in razlago, besede modrih in njihove temne izreke.
7 HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
Strah Gospodov je začetek spoznanja, toda bedaki prezirajo modrost in poučevanje.
8 Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Moj sin, prisluhni poučevanju svojega očeta in ne zapusti postave svoje matere,
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
kajti ona bosta ornament milosti tvoji glavi in verižici okoli tvojega vratu.
10 Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
Moj sin, če te grešniki privabljajo, ne privoli.
11 Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Če rečejo: »Pridi z nami, v zasedi prežimo na kri, brez razloga se tajno pritajimo za nedolžnega,
požrimo jih žive kakor grob in cele, kakor tiste, ki gredo dol v jamo. (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Našli bomo vse dragoceno imetje, svoje hiše bomo napolnili z ukradenim blagom.
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
Svoj žreb vrzi med nas, vsi imejmo eno mošnjo.«
15 — min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
Moj sin, ne hodi z njimi na pot, svoje stopalo zadrži pred njihovo stezo,
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
kajti njihova stopala tečejo k zlu in hitijo, da prelijejo kri.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Zagotovo je zaman razprostrta mreža v očeh katerekoli ptice.
18 de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
In oni prežijo v zasedi na svojo lastno kri, tajno se pritajijo za svoja lastna življenja.
19 Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
Takšne so poti vsakega, ki je pohlepen dobička, ki odvzema življenje svojim lastnikom.
20 Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
Modrost kliče zunaj, svoj glas izreka na ulicah,
21 oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
kliče na glavnem kraju vrveža, v odprtinah velikih vrat, v mestu izreka svoje besede, rekoč:
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
»Doklej boste, vi topi, ljubili topost? In se posmehljivci razveseljevali v svojem posmehovanju in bedaki sovražili spoznanje?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Obrnite se na moj opomin. Glejte, na vas bom izlila svojega duha, razglašala vam bom svoje besede.
24 Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Ker sem klicala, pa ste odklonili, iztegovala sem svojo roko, pa noben človek ni upošteval,
25 men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
temveč ste zaničevali vse moje svetovanje in niste hoteli mojega opomina,
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
se bom tudi jaz smejala ob vaši katastrofi, zasmehovala bom, ko pride vaš strah,
27 naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
ko prihaja vaš strah kakor opustošenje in vaše uničenje kakor vrtinčast veter, ko nad vas prihajata tegoba in tesnoba.
28 Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
Tedaj se bodo obračali name, toda ne bom jim odgovorila, iskali me bodo zgodaj, toda ne bodo me našli,
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
ker so sovražili spoznanje in niso izbrali strahu Gospodovega.
30 mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
Ničesar niso hoteli od mojega nasveta. Prezirali so vsak moj opomin.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
Zato bodo jedli od sadu svoje lastne poti in napolnjeni bodo s svojimi lastnimi naklepi.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Kajti odvračanje od preprostosti jih bo ubilo in uspevanje bedakov jih bo uničilo.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Toda kdorkoli me posluša, bo varno prebival in bo miren pred strahom zla.«
