Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Soakas lal Solomon, wen natul David ac tokosra lun Israel.
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
Soakas uh ma ac ku in kasrekom in ku in akilen lalmwetmet ac kas in kasru wowo, oayapa in kalem ke kas na loal kalmac.
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
Ku in luti kom ke moul in etauk, tuh moul lom in pwaye, suwohs, ac fal.
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
Ku in sang etauk nu sin sie mwet srik etu la, ac luti mwet fusr in pah in nunak.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
Soakas inge ku pac in akyokyelik etauk lun mwet lalmwetmet, ac sang inkanek pwaye nu sin mwet etauk
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
tuh elos in ku in etu kalmac lukma lun soakas, ac kalmen pupulyuk lun mwet lalmwetmet.
7 HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
Sangeng sin LEUM GOD pa mutaweyen etauk. Mwet lalfon uh pilesru lalmwetmet, ac srunga suk etauk.
8 Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Tulik nutik, lohng kas in luti lun papa tomom ac nina kiom.
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Mwe luti lalos uh ac mwe nawu moul lom oana sie mwe yun nu fin sifom, ku sie mwe walwal nu inkwawom.
10 Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
Tulik nutik, mwet koluk fin kwafe kom, nik kom wi.
11 Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Elos fin fahk, “Fahsru kut som kasriki sie mwet ah, ku kutu mwet wangin mwata, ac uniya mwe na pwar.
Sahp pacl se kut ac sonolos elos ac moul na fokoko, tusruktu pacl se kut tari selos elos ac misa! (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Kut ac konauk mwe kasrup pus ac nwakla lohm sesr ke ma kut pisrala.
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
Fahsru wi kut. Kut ac kitalik ma nukewa in oana sie nu sesr kewa.”
15 — min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
Tulik nutik, nimet wi mwet ouinge uh. Fahla lukelos.
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
Elos rarala in oru ma koluk. Elos akola pacl nukewa in akmas.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Tia wo in akoo sie sruhf, ke won se ma kom ke sruokya uh el tu na liye,
18 de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
mweyen mwet oru ouinge uh sifacna akoo mwe kwasrip nu selos, sie mwe kwasrip ma elos ac misa kac.
19 Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
Pacl nukewa, pisrapasr uh ac eisla moul lun mwet rapku — pa inge ma ac sikyak nu sin kutena mwet su moulkin moul sulallal.
20 Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
Porongo! Lalmwetmet el pang inkanek uh ac in iwen kuka uh.
21 oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
El wowoyak ke mutunoa in siti uh, ac in acn nukewa mwet uh tukeni we:
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
“Mwet lalfon, kowos ac lungse in lalfon putaka? Kowos ac pwarkin in aksruksruki etauk uh nwe ngac? Ya kowos ac tiana lutlut in etu mau?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Lohng ke pacl nga kai kowos. Nga ac sot kas in kasru wo ac oayapa etauk luk nu suwos.
24 Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Nga tuh pangon kowos ac suli kowos in tuku, a kowos tia lungse lohng. Kowos likinsaiyu.
25 men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
Kowos pilesru kas in kasru luk nukewa, ac tia lungse nga in aksuwosye kowos.
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
Ouinge ke pacl kowos ac sun ongoiya, nga fah isrun kowos. Nga ac fah aksruksruki kowos ke pacl mwe aksangeng uh sikyak —
27 naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
pacl se ac tuku nu fowos oana paka, ac use mwe ongoiya oana sie eng na upa, ac kowos muta in keok ac waiok.
28 Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
Na kowos ac fah pang nu ke lalmwetmet, tuh nga ac tia topuk. Kowos ac sukyu yen nukewa, tuh kowos ac tia ku in koneyuyak.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
Wanginna pacl kowos lohang nu ke etauk, ac pacl nukewa kowos srunga akos LEUM GOD.
30 mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
Kowos tiana lungse eis kas in kasru luk, ku porongo pacl nga aksuwosye kowos uh.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
Ke ma inge, kowos ac fah kosrani fal nu ke orekma lowos, ac pwapa koluk lowos ac tingilkowosi ac pwanang kowos maskin.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Mwet selalkung uh misa ke sripen elos pilesru lalmwetmet. Mwet lalfon uh kunausyukla ke nunak in aksrikyaten lalos.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Tusruktu, kutena mwet su lohngyu fah muta in misla. Moul lal ac fah wo, ac el ac fah tia enenu in sangeng ke kutena ma.”
