Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Ama avontafera knare nomanizamofo ke Israeli vahe'mokizmi kini ne' Solomoni, Deviti nemofo krente'ne.
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
Ama knare nomanizamofo ke'mo'a, knare antahi'za neramino, tavumro ante ke nerasmino, taza hinketa oku'ama me'nea kea keta antahita hugahune.
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
Knare antahintahi neramino, tazeri fatgo nehanigeta, fatgo avu'ava nehuta, fatgo huta refko nehuta, maka vahe'mofona mago avamente knare avu'avara huzmantegahune.
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
Hagi ama ana nanekemo'a, antahi'zama'a omane'nesia vahera knare antahintahi nezamino, ne'mofara antahiza nezaminke'za knare hu'za maka zana refko hugahaze.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
Knare antahintahima eri'nesimo'a, ama nanekea nentahinkeno rempi hunemina, mago'ane ama' antahi'zana e'nerinkeno, antahi ama'ma hania ne'mo'a, avumro kea erigahie.
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
Ama nanekemo'a zamaza hina, knare antahintahima eri kene, avame kea antahi ama' nehuta, antahi'zane vahe'mo'zama hu'naza kene, ruzahu ruzahu fraki kea erigahaze.
7 HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
Anumzamofonku kore hunteno agorga'a manizana, antahi'zama eri'zamofo agafa'a me'ne. Hu'neanagi neginagi vahe'mo'za knare antahi'zane avumro kegura zamagena humigahaze.
8 Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Mofavre'nimoke, negafa'ma kavumro kema hania kea amage nentenka, negrerama rempima hugamisia kea ha'ontagio.
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Ana kavumro kemo'a, avasase zanu anunte fetori anteankna nehuno, anankempi pasesu nofi anteankna hugantegahie.
10 Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
Mofavre'nimoke, kumi vahe'mo'za kefoza huogu kavazuma hanazana, ana kefozana osutfa huo.
11 Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Tagrane egeta frakineta hazenkezmi omne vaheku ome zmahamneno hnagenka, ovutfa huo.
Fri vahe kumamo'ma vahe'ma zamasgahu nevaziankna huta, zamasimuma eri'za mani'naza vahera zamahe frisune. (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Mika zago'amo mareri zantamima zamaheta hanaresuna zantamina refko huta nontifi eri antevi'neteta,
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
musufama erisuna zagoa refko hugamigahunanki, tagrane enoma hanagenka,
15 — min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
mofavre'nimoke, zamagranena ovutfa huo, zamagrama vanarega ovuo.
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
Na'ankure ame hu'za kumira nehu'za, vahera zamahe'za korana eri neragize.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Namamo'ma negesigenka krifu anaginte'sanana, ana namamo'a krifufina ohenigeno, krifumo'a amnezankna hugahie.
18 de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Anahu kna hu'za, vahe'mo'za ruvahe zamahe'naku hazanagi, zamagra'a zamahe nefrize.
19 Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
E'inahu kanteti'ma musufama fenoma erizamo'a, kahe frigahie.
20 Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
Knare antahintahizamo'a mago a'kna hu'neankino, kama vu'za e'za nehazafi oti'neno kezanetino, vahe atru hu'za nemanizafi ranke huno kezatino kea nehie.
21 oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
Ana a'mo'a tusi kereso nehaza kamofo atuparegati kezatino, rankumapi ufre kafante mani'neno kea nehie.
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
Antahiza omane vahe'motma nama'a zupa musena hutma antahizantmi omane vahera manigahaze? Kiza zokago kema knare antahizanku'ma nehzazana, taganetma omanigahafi?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Nagrama i'oma hugantoa kema amage'ma antesanke'na, nagu'a neramina, knare antahi'zani'a rempi huramigahue.
24 Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Hianagi kema nehugenka antahi nonaminka, kagrite etragote'za nehugenka antahi nonamine.
25 men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
Kavumro'ma negantogenka, keni'a nontahinka, osuo huazama nehanku,
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
ana nona'a kagrite'ma esia hazenkegura, kagiza regahue. Tusi'a hazenke zamo kazeri kagateresige'na, Nagra kagiza regahue.
27 naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
Zahoko'mo hiaza huno hazenke zamo'ma tamazeri agaterenkeno, hankro zaho'mo hiaza huno tinko'mo refitege, hazenke'zamo ene kore'zamo tmagritera egahie.
28 Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
Ana hanige'za zamagra zamazama hanugura kezatigahazanagi, nagra kenona huozamigahue. Zamagra nagrikura hakresnazanagi, onagegahaze.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
Na'ankure zamagra antahi'zama erizankura zamesra hunente'za, Ra Anumzamofona kore hunte zamagesa ontahi'naze.
30 mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
Nagrama zamavumro antoankea erinetre'za, zamazeri fatgo huankea amage onte'naze.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
E'ina hu'negu zamagrama hu'nesaza zamuzmamofona raga'a nesageno, oku'ma hu'naku retroma hu'nesaza zamavu'zmavamofo nona'a havi miza erigahaze.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Antahintahizmi omane vahe'mokizmia, neginagi zamavu'zmavamo zamahe nefrinkeno, knare hu'none hu'zama hanaza zamo, zamahe frigahie.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Hianagi aza'o nagri kema antahisimo'a, hazenke e'ori knare huno nemanino, havizankura korora osu mani fru huno manigahie.
