Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Ici nĩ thimo cia Solomoni mũrũ wa Daudi, ũrĩa warĩ mũthamaki wa Isiraeli:
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
nĩ thimo cia gũtũma mũndũ agĩe na ũũgĩ, na ataarĩke; nĩ cia gũtũma ahote gũtaũkĩrwo nĩ ciugo cia ũũgĩ;
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
nĩ cia gũtũma mũndũ ataarĩke ahote kũbarĩrĩra mũtũũrĩre wake, ekage maũndũ marĩa magĩrĩire, na ma kĩhooto, na marĩa mega;
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
nĩ cia gũtũma ũrĩa ũtarĩ na ũũgĩ agĩe na ũmenyo, na cia gũtũma mũndũ mwĩthĩ agĩe na ũmenyo na ũgereri:
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
arĩa oogĩ-rĩ, nĩmathikĩrĩrie na mongerere wĩruti wao, nao arĩa akũũrani maũndũ metĩkĩre gũtongorio.
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
Ningĩ nĩ cia gũtũma mũndũ ataũkĩrwo nĩ thimo na ngerekano, na ataũkĩrwo nĩ ciugo cia andũ arĩa oogĩ, na ndaĩ ciao.
7 HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
Kĩambĩrĩria kĩa ũmenyo nĩ gwĩtigĩra Jehova, no arĩa akĩĩgu nĩ mathũire ũũgĩ na ũtaaro.
8 Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Mũrũ wakwa, thikĩrĩria mataaro ma thoguo, na ndũgatigane na ũrutani wa maitũguo.
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Maũndũ macio magaatuĩka ithaga rĩa kũgemia mũtwe waku, na ta mũgathĩ wa kũgemia ngingo yaku.
10 Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
Mũrũ wakwa, ehia mangĩgakũheenereria-rĩ, ndũkanetĩkanie nao.
11 Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Mangĩgakwĩra atĩrĩ, “Ũka ũthiĩ hamwe na ithuĩ; reke tuoherie mũndũ tũite thakame yake, reke tũcemaceeme mũndũ o na ũtehĩtie;
ningĩ reke tũmamerie marĩ muoyo, o ta ũrĩa mbĩrĩra ĩĩkaga, na marĩ agima, o ta arĩa maharũrũkaga irima; (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Na ithuĩ-rĩ, tũkĩgĩe na indo cia goro cia mĩthemba yothe, na tũiyũrie nyũmba ciitũ na indo cia ndaho;
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
rutithania wĩra na ithuĩ, tũkorwo na mũhuko ũmwe ithuothe”;
15 — min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
mũrũ wakwa, tiga gũtwarana nao, ndũkagerere njĩra ciao;
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
nĩgũkorwo magũrũ mao mahanyũkaga mathiĩ mehia-inĩ, nao mahiũhaga magaite thakame.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Kaĩ nĩ wĩra wa tũhũ kũiga gĩkerenge nyoni ciothe igĩkuonaga-ĩ!
18 de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Andũ aya mohagĩria thakame yao ene; maceemaga o mĩoyo yao ene!
19 Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
Ũcio nĩguo mũthia wa arĩa othe magĩaga na indo na njĩra ya ungumania; indo icio iniinaga mĩoyo ya arĩa magĩaga nacio.
20 Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
Ũũgĩ nĩ aretana anĩrĩire njĩra-inĩ, ningĩ agakayũrũrũka arĩ ihaaro-inĩ cia mũingĩ;
21 oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
Aragũthũka na mũgambo mũnene arĩ magomano-inĩ ma njĩra kũu kũrĩ inegene, o na itoonyero rĩa itũũra inene akoria atĩrĩ:
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
“Inyuĩ mũtarĩ ũũgĩ-rĩ, nĩ nginya rĩ mũgũtũũra mwendete njĩra cianyu itarĩ cia ũũgĩ? Nĩ nginya rĩ anyũrũrania megũtũũra makenagĩra kĩnyũrũri, na arĩa akĩĩgu mathũire ũmenyo?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Korwo nĩmwetĩkĩrire kũigua ũtaaro wakwa-rĩ, nĩingĩamũhingũrĩire ngoro yakwa, ndũme mũmenye meciiria makwa.
24 Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
No tondũ nĩmwaregire kũnjigua rĩrĩa ndetanire, na gũtirĩ mũndũ werũmbũirie hĩndĩ ĩrĩa ndatambũrũkirie guoko gwakwa,
25 men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
na mũkĩagĩra mataaro makwa mothe bata, na mũkĩaga gwĩtĩkĩra ikaanania rĩakwa-rĩ,
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
niĩ na niĩ nĩngamũthekerera hĩndĩ yanyu ya mwanangĩko, na ndĩmũnyũrũrie rĩrĩa mũgaakorererwo nĩ mũtino:
27 naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
ĩĩ hĩndĩ ĩrĩa guoya ũkaamũkorerera ta kĩhuhũkanio, rĩrĩa mwanangĩko ũkaamũhaata ta rũhuho rwa kĩhuhũkanio, rĩrĩa mũgaakinyĩrĩrwo nĩ mĩnyamaro na ruo rwa ngoro.
28 Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
“Hĩndĩ ĩyo nĩmakangaĩra, no ndikametĩka; nĩmakanjetha na kĩyo, no matikanyona.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
Tondũ nĩmathũũrire ũmenyo, na matiigana gũthuura gwĩtigĩra Jehova,
30 mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
tondũ matietĩkĩrire mataaro makwa, na nĩmamenire ikaanania rĩakwa,
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
makaarĩa maciaro ma mĩthiĩre yao, na mahũũnio nĩ maciaro ma mathugunda mao.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Nĩgũkorwo ũgenyũ wa arĩa matarĩ ũũgĩ nĩũkamooraga, nakuo kwĩgangara kwa arĩa akĩĩgu nĩgũkamaniina;
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
no ũrĩa wothe ũnjiguaga arĩtũũraga na thayũ, na atũũre ahooreire, atarĩ ũgwati angĩĩtigĩra.”
