Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Isarel siangpahrang, Devit capa Solomon e cingthuilawknaw:
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
Lungangnae hoi cangkhainae panue hane hoi thaipanuenae lawk hah thaipanuek hane hoi,
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
lungangnae, lannae, lawkcengnae hoi lannae koelah cangkhainae pang hane hoi,
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
kamawngrame kâhruetcuet poe hane hoi, thoundounnaw ni panuenae hoi poukthainae a tawn awh nahanlah,
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
tami lungkaang ni a thai navah lungang a kâthap vaiteh, thaipanueknae ka tawn e ni lamthung patue thainae a hmu han.
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
Cingthuilawk hoi bangnuenae, lungangnae hoi kâpâvêinae naw thaipanuek nahanlah,
7 HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
BAWIPA takinae teh panuenae kamtawngnae doeh. Hatei, tamipathunaw ni teh lungangnae hoi cingthuinae hah a dudam awh.
8 Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Ka capa, na pa e pâtunae hah thai nateh, na manu e kâlawk hai pahnawt hanh.
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Hothateh na lû dawk kamthoupnae sammuem lah awm vaiteh, na lahuen dawk awi e dingyin lah ao han.
10 Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
Ka capa, tamikayonnaw ni na pasawt pawiteh, ngai pouh hanh.
11 Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Kai koe tho van haw, tami thei hanelah pawm sei. A khuekhaw awm laipalah yonnae ka tawn hoeh naw hah arulahoi pawm awh sei.
Sheol patetlah a hring lahoi payawp awh vaiteh, kadungpoung e tangkom dawk ka bawt e patetlah, (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Aphu kaawm e hno pueng la awh vaiteh, lawphno hoi mamae im dawk kawi sak awh sei.
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
Kaimouh koe kambawng van leih, maimae tangkabom suekâvan sak awh sei ati awh nakunghai,
15 — min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
ka capa, ahnimouh koe kambawng hanh. Ahnimae lamthung hah roun hanelah kâyawmh.
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
Ahnimae khok teh yonnae koe lah a yawng teh, tami thei hanelah a hue a rang awh.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Bangpatet e tava nakunghai a hmunae koe tamlawk yangda pawiteh, ayawm doeh.
18 de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Hatei, ahnimouh teh amamouh hoi amamouh kâthei hanlah a kâpawp awh teh, amamae hringnae arulahoi ka pawm e lah doeh ao awh.
19 Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
Hot patetlah, kamsoumhoehe pungdawnae koe lah kahounlounnaw e hringnae teh, katawnkung hringnae hah a thei awh.
20 Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
Lungangnae ni a lawi lahoi kacaipounglah a kaw teh, lam tangkuem dawk lawk ceiceikapanglah a oung.
21 oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
Tami kamkhuengnae koe a oung teh, khopui kâennae longkha koe lawk a dei.
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
Nangmouh kamawngramenaw, nâtotouh maw cungkeihoehe kamawngrame hah na lungpataw awh han rah. Kadudamnaw ni, dudamnae dawk a nawm awh teh, tamipathunaw ni panuethainae hah a hmuhma awh.
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Kaie yuenae koe kamlang awh, nangmae thung ka muitha ka awi vaiteh, ka lawk hah na panue sak han.
24 Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Na kaw awh ei, na ngai awh hoeh. Ka kut ka dâw ei, apinihai banglah na pouk awh hoeh.
25 men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
Kâhruetcuet na poe awh e puenghai na hnoun awh teh, na yuenae puenghai buet touh boehai bout na tarawi awh hoeh.
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
Hatdawkvah, yawthoenae na kâhmo awh toteh, na panuikhai vaiteh, lungpuennae na kâhmo awh to hai na panuikhai awh han.
27 naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
Takinae kahlî kathout ni na kanawi awh teh, bongparui ni na parit awh toteh, kângairu temdengnae a tho toteh, na panuikhai han.
28 Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
Hatnavah, na kaw awh han, hatei, na pato awh mahoeh. Atangcalah na tawng awh han, hatei, na hmawt awh mahoeh.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
Panuethainae hah a hmuhma awh teh, BAWIPA taki hane hah na kârawi awh hoeh.
30 mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
Pouknae ka poe e hah ngai awh hoeh, ka yuenae puenghai banglah noutna awh hoeh.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
Hatdawkvah, a hringnuen pawhik hah amamouh ni a ca awh han. A khopouk awh e ni letlang a paha sak han.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Bangkongtetpawiteh, kamawngrame ni a phen saknae ni a thei awh vaiteh, lawlulawlei ka panuek laipalah, a onae ni a raphoe awh han.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Hatei, ka lawk ka tarawi e teh, karoumcalah kho a sak han. Thoenae taket laipalah karoumcalah ao awh han.
