Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Haenawk loe Israel siangpahrang, David capa, Solomon ih palungha lok ah oh;
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
palungha lok mah palunghahaih, thuitaekhaih hoi kathuk lokhlongnawk panoekhaih to na paek tih;
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
thuitaek thaihaih, katoeng ah lokcaekhaih, kangvan ah lok takroekhaih to na hnu tih;
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
kami rumramnawk khaeah palunghahaih to paek ueloe, thendoeng mah panoekhaih hoi poek thaihaih to tawn tih.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
Palungha kami loe lok tahngai ueloe, panoekhaih to pung tih; panoekhaih tawn kami loe palungha kami mah thuih ih lok to talawk tih;
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
palungha lok hoi patahhaih loknawk, palungha kami mah thuih ih palunghahaih lok hoi kathuk loknawk to panoek thai hanah,
7 HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
Sithaw zithaih loe palunghahaih takung ah oh; toe amthu mah loe palunghahaih hoi thuitaekhaih to patoek.
8 Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Ka capa, nam pa thuitaekhaih lok to tahngaih loe, nam no mah patukhaih to pahnawt sut hmah.
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
To tiah thuitaekhaih hoi patukhaih loe na lu hanah apawk lumuek baktih, na tahnong hanah bungmu ah om tih.
10 Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
Ka capa, kami zaenawk mah na zoek cadoeh, nihcae ih lok to tahngai hmah.
11 Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Nihcae mah, Kaicae hnuk ah na bang ah, kami athii palong hanah zing si loe, zaehaih tawn ai kaminawk to angang si;
nihcae to taprong baktih, tangqom thungah caeh kaminawk baktiah, kahing ah paaeh boih si; (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
to tiah nahaeloe atho kana hmuenmae to a hnu o ueloe, aicae ih im doeh minawk khae hoi lomh ih hmuenmae hoiah koi tih;
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
kaicae hoi nawnto taham khethaih phoisa to va ah; a hnuk o ih phoisa doeh kangvan ah amzet si, tiah na naa o cadoeh,
15 — min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
ka capa, nihcae hnukah bang hmah; nihcae caehhaih loklam ah caeh hmah:
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
nihcae loe zaehaih sak hanah cawnh o moe, athii palong hanah angtawt rang o.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Tavaa mah hnuk naah palok payang nahaeloe tih atho maw om tih!
18 de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
To baktih kaminawk loe angmacae athii long hanah zing o moe, angmacae hinghaih lak han ih ni angang o!
19 Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
Amsoem ai ah hmuen hak koeh hmoek kaminawk boih loe, hnukkhuem ah angmacae hinghaih to ni a lak o.
20 Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
Palunghahaih loe tasa bangah hangh moe, loklamnawk ah tha hoiah a hangh;
21 oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
kami angpophaih ahmuennawk hoi vangpui khongkhanawk ah a hangh; vangpui thungah a hang ih loknawk loe,
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
nangcae kami rumramnawk, khosak rumramhaih to nasetto maw na palung o han vop? Nangcae loe minawk mah pahnuithuihaih to na koeh o, amthu kaminawk loe palunghahaih to nasetto maw hnuma o vop tih?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Kang thuitaek o haih lok hae tahngai oh loe, amlaem oh; khenah, ka muithla nangcae nuiah ka kraih moe, ka thuih ih loknawk to kang panoek o sak han.
24 Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Kang kawk o naah, nang maak o; ka ban payangh naah, tidoeh nang sah o ai;
25 men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
kang thuih ih lok to tidoeh na sah o ai moe, kang thuitaek o haih lok doeh na tahngai o ai pongah,
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
raihaih na tongh o naah kang pahnuih thuih moe, zithaih na tongh o naah,
27 naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
na nuiah raihaih mah takhi sae baktiah phak moe, amrohaih mah takhi kamhae baktiah angzoh thuih naah, palungsethaih hoi raihaih mah na nuiah krak thuih naah doeh kang pahnui o thuih toeng han:
28 Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
Kai nang kawk o naah, kang pathim o mak ai; nihcae mah kai to pakrong o tih, toe na hnu o mak ai.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
Nihcae loe palunghahaih to hnukma o, Angraeng zithaih to qoi o ai.
30 mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
Ka thuih ih lok to nihcae mah tahngai o ai, ka zoehhaih loknawk boih doeh patoek o.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
To pongah nihcae mah a caeh o haih loklam ih athaih to caa o ueloe, sak han a poek o ih hmuen hoiah koi o tih.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Poekhaih tawn ai kaminawk loe loklam amkhraeng o moe, duek o; amthu kaminawk khosakhoihaih loe angmacae amrohaih ah oh.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Toe ka lok tahngai kami loe ngancuem ueloe, kasae zithaih om ai ah monghaih hoiah khosah tih.
