< Ordsprogene 9 >
1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har ogsaa dækket sit Bord;
3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind paa Byens højeste Steder:
4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
6 Lad Tankeløshed fare, saa skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! —
7 Tugter man en Spotter, henter man sig Haan; revser man en gudløs, høster man Skam;
8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, saa elsker han dig;
9 giv til den vise, saa bliver han visere, lær den retfærdige, saa øges hans Viden.
10 HERRENS Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. —
11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsaars Tal skal øges.
12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
13 Daarskaben, hun slaar sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
14 hun sidder ved sit Huses Indgang, troner paa Byens Høje
15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
17 Stjaalen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
18 Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. (Sheol )
