< Ordsprogene 9 >

1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
Wisdom bildide an hous to him silf; he hewide out seuene pileris,
2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har ogsaa dækket sit Bord;
he offride his slayn sacrifices, he medlide wijn, and settide forth his table.
3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind paa Byens højeste Steder:
He sente hise handmaides, that thei schulden clepe to the tour; and to the wallis of the citee.
4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
If ony man is litil; come he to me. And wisdom spak to vnwise men,
5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
Come ye, ete ye my breed; and drynke ye the wiyn, which Y haue medlid to you.
6 Lad Tankeløshed fare, saa skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! —
Forsake ye yong childhed, and lyue ye; and go ye bi the weyes of prudence.
7 Tugter man en Spotter, henter man sig Haan; revser man en gudløs, høster man Skam;
He that techith a scornere, doith wrong to him silf; and he that vndirnymmeth a wickid man, gendrith a wem to him silf.
8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, saa elsker han dig;
Nile thou vndirnyme a scornere; lest he hate thee. Vndirnyme thou a wise man; and he schal loue thee.
9 giv til den vise, saa bliver han visere, lær den retfærdige, saa øges hans Viden.
Yyue thou occasioun to a wise man; and wisdom schal be encreessid to hym. Teche thou a iust man; and he schal haste to take.
10 HERRENS Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. —
The bigynnyng of wisdom is the dreed of the Lord; and prudence is the kunnyng of seyntis.
11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsaars Tal skal øges.
For thi daies schulen be multiplied bi me; and yeeris of lijf schulen be encreessid to thee.
12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
If thou art wijs; thou schalt be to thi silf, and to thi neiyboris. Forsothe if thou art a scornere; thou aloone schalt bere yuel.
13 Daarskaben, hun slaar sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
A fonned womman, and ful of cry, and ful of vnleueful lustis, and that kan no thing outirli,
14 hun sidder ved sit Huses Indgang, troner paa Byens Høje
sittith in the doris of hir hous, on a seete, in an hiy place of the cite;
15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
to clepe men passinge bi the weie, and men goynge in her iournei.
16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Who is a litil man `of wit; bowe he to me. And sche spak to a coward,
17 Stjaalen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
Watris of thefte ben swettere, and breed hid is swettere.
18 Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. (Sheol h7585)
And wiste not that giauntis ben there; and the gestis `of hir ben in the depthis of helle. Sotheli he that schal be applied, ether fastned, to hir; schal go doun to hellis. For whi he that goith awei fro hir; schal be saued. (Sheol h7585)

< Ordsprogene 9 >