Ordsprogene 9
1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har ogsaa dækket sit Bord;
hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind paa Byens højeste Steder:
hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
6 Lad Tankeløshed fare, saa skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! —
Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
7 Tugter man en Spotter, henter man sig Haan; revser man en gudløs, høster man Skam;
Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, saa elsker han dig;
Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
9 giv til den vise, saa bliver han visere, lær den retfærdige, saa øges hans Viden.
Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
10 HERRENS Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. —
Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsaars Tal skal øges.
Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
13 Daarskaben, hun slaar sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
14 hun sidder ved sit Huses Indgang, troner paa Byens Høje
Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
17 Stjaalen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
