< Ordsprogene 8 >
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
Haddaba xigmaddu sow ma dhawaaqin? Waxgarashaduna codkeedii sow kor uma qaadin?
2 Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
Waxay taagan tahay meelaha sarreeya Oo jidka agtiisa ah, meesha waddooyinku ku kulmaan.
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
Oo waxay ka qaylisaa irdaha agtooda, Meesha magaalada laga soo galo, Iyo meesha albaabbada laga soo galoba.
4 Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
Nimanyahow, idinkaan idiin dhawaaqayaa, Oo codkayguna wuxuu u yeedhayaa binu-aadmiga.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
Garaadlaawayaashow, miyir lahaada, Nacasyadoy, waxgarasho qalbiga ku haysta.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
I maqla, waayo, waxaan ku hadlayaa waxyaalo wanaagsan, Oo waxaan bushimaha u kala qaadayaa waxyaalo qumman.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Maxaa yeelay, afkaygu run buu ku hadlayaa; Oo bushimahayguna shar bay karhaan.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Erayada afkayga oo dhammi waa xaq, Oo innaba wax qalloocan ama maroorsan lagama helo.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
Iyagu dhammaantood waa u cad yihiin kii wax garanaya, Oo waana u qumman yihiin kuwa aqoonta hela.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Edbintayda qaata, lacagse ha qaadanina, Oo aqoontana ka hor doorta dahabka saafiga ah.
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
Waayo, xigmaddu waa ka sii wanaagsan tahay luulka, Oo wax alla waxa la damci karo oo dhanna iyada lalama simi karo.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
Anigoo xigmad ahu, waxaan la fadhiyaa miyir, Oo waxaan helaa aqoon iyo digtoonaan.
13 HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Rabbiga ka cabsashadiisu waa in sharka la naco. Kibirka, iyo madaxweynaanta, iyo jidka sharka, Iyo afka qalloocan ayaan anigu necbahay.
14 Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Talo iyo xigmad anigaa iska leh, Oo waxaan ahay waxgarasho, xoogna waan leeyahay.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Boqorradu gacantayday wax ku xukumaan, Oo amiirraduna amarkaygay garta ku gooyaan.
16 ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
Taliyayaasha iyo saraakiisha iyo weliba xaakinnada dunida oo dhammuna Anigay wax iigu taliyaan.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Anigu kuwa i jecel waan jeclahay, Oo kuwa aad iyo aad ii doonaana way i heli doonaan.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Anigaa iska leh taajirnimo iyo sharaf. Iyo weliba maal raagaya iyo xaqnimoba.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Midhahaygu way ka sii wanaagsan yihiin dahab, haah, oo xataa dahab aad u wanaagsan way ka sii wanaagsan yihiin, Oo waxa ii kordhaana way ka sii wanaagsan yihiin lacag la doortay.
20 Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
Anigu waxaan ku socdaa jidka xaqnimada, Iyo waddooyinka garta dhexdooda,
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
Si aan kuwa i jecel uga dhigo inay maal dhaxlaan, Oo aan khasnadahooda ugu buuxiyo.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
Rabbigu wuxuu i lahaan jiray bilowgii jidkiisa Iyo shuqulladiisii hore ka hor.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
Aniga aakhirada hore waa lay taagay, waxaan jiray bilowgii ugu horreeyey, Ama intaan dunidu jirin ka hor.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Anigu waxaan dhashay intaan moolal jirin ka hor, Iyo intaanay jirin ilo biyo ka buuxaan.
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
Intaan la qotomin buuraha Iyo kuraha ka hor ayaan anigu dhashay,
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
Intaanuu isagu samayn dhulka iyo berrimmada, Amase ciiddii dunida ugu horraysay.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Markuu samooyinka hagaajiyey anigu waan joogay, Markuu xariijinta ku wareejiyey moolka dushiisa,
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
Markuu cirka sare taagay, Markii ilaha moolku xoog yeesheen,
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
Markuu badda xad u yeelay Si aan biyuhu amarkiisa ugu xadgudbin, Markuu aasaaskii dhulka dhigay,
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
Markaas anigu isagaan dhinac joogay, anigoo ah sidii hawlhoggaamiye, Oo anigu maalin kasta faraxiisaan ahaa, Oo mar kasta hortiisaan ku rayrayn jiray;
31 leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
Waxaan ku rayrayn jiray inta dhulkiisa la degay, Oo waxaan ku farxi jiray binu-aadmiga.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
Haddaba sidaas daraaddeed, wiilashoy, bal i maqla; Waayo, waxaa barakaysan kuwa jidadkayga xajiya.
33 Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
Edbinta dhegaysta, oo caqli yeesha, Oo ha diidina.
34 Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
Waxaa barakaysan ninka i maqla, Oo maalin kasta irdahayga igu dhawra, Oo albaabbadayda igu suga.
35 Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
Waayo, ku alla kii i helaa wuxuu helaa nolol, Oo Rabbiguna raalli buu ka ahaan doonaa.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Laakiinse kii igu dembaabaa naftiisuu wax yeelaa, Kuwa aniga i neceb oo dhammu waxay jecel yihiin dhimasho.