Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?

Mar ne kliče modrost? In razumevanje [ne] dviguje svojega glasu?

2 Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

Stoji na vrhu visokih krajev, ob poti, na krajih steza.

3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:

Kliče pri velikih vratih, pri mestnem vhodu, pri vstopanju, pri vratih.

4 Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

Vam, oh možje, kličem in moj glas je k človeškim sinovom.

5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!

Oh vi preprosti, razumite modrost, in vi bedaki, bodite razumevajočega srca.

6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;

Poslušajte, kajti govorila bom o odličnih stvareh in odpiranje mojih ustnic bodo prave stvari.

7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Kajti moja usta bodo govorila resnico, zlobnost pa je mojim ustnicam ogabnost.

8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Vse besede mojih ust so v pravičnosti, v njih ni ničesar kljubovalnega ali sprevrženega.

9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.

So čisto preproste tistemu, ki razume in pravilne tem, ki najdejo spoznanje.

10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Sprejmite moje poučevanje in ne srebra in spoznanje raje kakor izbrano zlato.

11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.

Kajti modrost je boljša kakor rubini in vse stvari, ki se lahko želijo, se ne morejo primerjati k njej.

12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.

Jaz, modrost, prebivam z razumnostjo, odkrivam spoznanje razumnih domiselnosti.

13 HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Gospodov strah je sovražiti zlo. Ponos, aroganco, zlobno pot in kljubovalna usta sovražim.

14 Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Nasvet je moj in zdrava modrost. Jaz sem razumevanje, jaz imam moč.

15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Po meni kraljujejo kralji in princi odrejajo pravico.

16 ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.

Po meni vladajo princi in plemiči, celó vsi zemeljski sodniki.

17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Ljubim tiste, ki me ljubijo in tisti, ki me iščejo zgodaj, me bodo našli.

18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Bogastva in čast sta z menoj; da, trajna bogastva in pravičnost.

19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

Moj sad je boljši kakor zlato; da, kakor čisto zlato in moje poplačilo kakor izbrano srebro.

20 Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier

Vodim po poti pravičnosti, po sredi stezá sodbe,

21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.

da lahko povzročim tistim, ki me ljubijo, da podedujejo imetje in jaz bom napolnila njihove zaklade.

22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

Gospod me je imel v lasti od začetka svoje poti, pred svojimi deli od davnine.

23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

Bila sem postavljena od večnosti, od začetka ali preden je bila zemlja.

24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Ko tam ni bilo globin, sem bila rojena, ko tam ni bilo studencev, obilnih z vodo.

25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Preden so bile gore nameščene, pred hribi sem bila rojena,

26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

medtem ko še ni naredil zemlje niti polj niti najvišjega dela iz prahu sveta.

27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

Ko je pripravljal nebo, sem bila tam, ko je postavil obod na obličju globine,

28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

ko je zgoraj osnoval oblake, ko je utrdil studence globin,

29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

ko je morju dal svoj odlok, da vode ne bodo prekoračile njegove zapovedi, ko je določil temelje zemlje,

30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,

tedaj sem bila poleg njega, kakor nekdo vzgojen z njim in dnevno sem bila njegovo veselje, vedno radostna pred njim,

31 leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

radostna na naseljivem delu njegovega zemeljskega [kroga] in moja veselja so bila s človeškimi sinovi.

32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!

Zdaj mi torej prisluhnite, oh vi otroci, kajti blagoslovljeni so tisti, ki se drže mojih poti.

33 Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!

Poslušajte poučevanje, bodite modri in tega ne zavrnite.

34 Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.

Blagoslovljen je človek, ki me posluša, ki dnevno bedi pri mojih velikih vratih, ki čaka pri podbojih mojih vrat.

35 Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;

Kajti kdor me najde, najde življenje in dosegel bo naklonjenost od Gospoda.

36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

Toda kdor zoper mene greši, škodi svoji lastni duši. Vsi tisti, ki me sovražijo, ljubijo smrt.