Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?

Tsy miantso va ny fahendrena, Ary tsy manandra-peo va ny fahalalana?

2 Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

Eo an-tampon’ ny fitoerana avo amoron-dalana Sy eo an-tsampanan-dalana no ijoroany.

3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:

Eo anilan’ ny vavahady, amin’ ny fidirana ho ao an-tanàna, Sy eo anaty vavahady no iantsoany maty hoe:

4 Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

Hianareo no antsoiko, ry olona; Ary ny feoko ho amin’ ny zanak’ olombelona.

5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!

Fantaro ny fahendrena, ry kely saina; Ary fantaro ny fahalalana, ry adala.

6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;

Henoy, fa hilaza zava-tsoa aho; Ary ny hilaza ny mahitsy no isokafan’ ny molotro.

7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Fa ny marina ihany no holazain’ ny vavako; Ary ny ratsy dia fahavetavetana, raha amin’ ny molotro.

8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Marina ny teny rehetra aloaky ny vavako; Tsy misy fiolakolahana na fitaka ao aminy.

9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.

Miharihary avokoa izy, raha amin’ ny mazava saina, Ary mahitsy, raha amin’ ny efa nahazo fahalalana.

10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Aza ny volafotsy no raisina, fa ny anatro, Ary aleo ny fahalalana toy izay ny volamena voafantina.

11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.

Fa ny fahendrena dia tsara noho ny voahangy; Ary ny zavatra irina rehetra tsy azo ampitahaina aminy.

12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.

Izaho fahendrena dia miara-monina amin-tsaina, Ary hitan’ ny fahalalako ny fisainana mazava.

13 HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Ny fankahalana ny ratsy no fahatahorana an’ i Jehovah. Ny fiavonavonana sy ny fireharehana sy ny lalana ratsy Ary ny vava fandainga dia samy halako avokoa.

14 Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Ahy ny fisainana sy ny fanambinana; Izaho no fahalalana, izaho no manan-kery;

15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Izaho no anjakan’ ny mpanjaka Sy andidian’ ny mpanapaka araka ny rariny;

16 ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.

Izaho no anapahan’ ny andriandahy sy ny lehibe, Dia ny mpitsara rehetra amin’ ny tany.

17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Tiako izay tia ahy; Ary izay fatra-pitady ahy dia hahita ahy.

18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Ato amiko ny harena sy ny voninahitra, Eny, ny harena mateza sy ny fahamarinana.

19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

Ny vokatro dia tsara noho ny volamena, eny, noho ny tena volamena aza, Ary ny fitomboan’ ny hareko mihoatra noho ny volafotsy voafantina.

20 Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier

Amin’ ny alehan’ ny fahamarinana no izorako, Dia ao amin’ ny lalan’ ny fitsarana marina,

21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.

Mba hampandovako harena izay tia ahy, Sy hamenoako ny firaketany.

22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

Jehovah nahary ahy ho fiandohan’ ny alehany, Ho voalohany amin’ ny asany hatramin’ ny taloha.

23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

Izaho notendreny hatramin’ ny fahagola, Eny, hatramin’ ny voalohany indrindra, dia fony tsy mbola ary ny tany.

24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Fony tsy mbola ary ny lalina, no efa teraka aho, Fony tsy mbola ary ny loharano miboiboika be,

25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Fony tsy mbola naorina ny tendrombohitra, Fony tsy mbola nisy havoana, no efa teraka aho,

26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

Fony tsy mbola natao ny tany, na ny saha, Na ny voalohan’ ny vovo-tany ambonin’ izao rehetra izao.

27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

Raha namorona ny lanitra Izy, dia tany aho, Raha namaritra ny hababakaka tambonin’ ny lalina Izy,

28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

Raha nampitoetra ny rahona eny ambony Izy, Raha niboiboika fatratra ny loharanon’ ny lalina,

29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

Raha nanisy faritra ho an’ ny ranomasina Izy, Mba tsy hahazoan’ ny rano mihoatra ny fetrany, Ary nandidy ny amin’ ny fanorenan’ ny tany,

30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,

Dia mpità-marika teo anilany aho Sady ravoravo isan’ andro isan’ andro Ka nilalao mandrakariva teo anatrehany;

31 leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

Eny, nahafaly ahy ny tany nataony honenana, Ary naharavoravo ahy ny zanak’ olombelona.

32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!

Koa mihainoa ahy ianareo, anaka; Fa sambatra izay manaraka ny diako;

33 Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!

Minoa anatra, ka hendre, Fa aza mandà.

34 Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.

Sambatra izay olona mihaino ahy Ka miari-tory mandrakariva eo am-bavahadiko, Ary miandry eo amin’ ny tolam-baravarako.

35 Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;

Fa izay mahita ahy dia mahita fiainana Sady mahazo sitraka amin’ i Jehovah;

36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

Fa izay diso ahy kosa mampidi-doza amin’ ny fanahiny; Ary izay rehetra mankahala ahy tia fahafatesana.