Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
Numquid non sapientia clamitat, et prudentia dat vocem suam?
2 Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
In summis, excelsisque verticibus supra viam, in mediis semitis stans,
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
iuxta portas civitatis in ipsis foribus loquitur, dicens:
4 Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
O viri, ad vos clamito, et vox mea ad filios hominum.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
Intelligite parvuli astutiam, et insipientes animadvertite.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
Audite, quoniam de rebus magnis locutura sum: et aperientur labia mea, ut recta prædicent.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Veritatem meditabitur guttur meum, et labia mea detestabuntur impium.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Iusti sunt omnes sermones mei, non est in eis pravum quid, neque perversum.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
Recti sunt intelligentibus, et æqui invenientibus scientiam.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Accipite disciplinam meam, et non pecuniam: doctrinam magis, quam aurum eligite.
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
Melior est enim sapientia cunctis pretiosissimis: et omne desiderabile ei non potest comparari.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
Ego sapientia habito in consilio, et eruditis intersum cogitationibus.
13 HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Timor Domini odit malum: arrogantiam, et superbiam, et viam pravam, et os bilingue detestor.
14 Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Meum est consilium, et æquitas, mea est prudentia, mea est fortitudo.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Per me reges regnant, et legum conditores iusta decernunt:
16 ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
Per me principes imperant, et potentes decernunt iustitiam.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Ego diligentes me diligo: et qui mane vigilant ad me, invenient me.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Mecum sunt divitiæ, et gloria, opes superbæ, et iustitia.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Melior est enim fructus meus auro, et lapide pretioso, et genimina me argento electo.
20 Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
In viis iustitiæ ambulo, in medio semitarum iudicii,
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
ut ditem diligentes me, et thesauros eorum repleam.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
Dominus possedit me in initio viarum suarum, antequam quidquam faceret a principio.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
Ab æterno ordinata sum, et ex antiquis antequam terra fieret.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Nondum erant abyssi, et ego iam concepta eram: necdum fontes aquarum eruperant:
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
necdum montes gravi mole constiterant: ante colles ego parturiebar:
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
adhuc terram non fecerat, et flumina, et cardines orbis terræ.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Quando præparabat cælos, aderam: quando certa lege, et gyro vallabat abyssos:
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
quando æthera firmabat sursum, et librabat fontes aquarum:
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
quando circumdabat mari terminum suum, et legem ponebat aquis, ne transirent fines suos: quando appendebat fundamenta terræ:
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
Cum eo eram cuncta componens: et delectabar per singulos dies, ludens coram eo omni tempore;
31 leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
ludens in orbe terrarum: et deliciæ meæ esse, cum filiis hominum.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
Nunc ergo filii audite me: Beati, qui custodiunt vias meas.
33 Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
Audite disciplinam, et estote sapientes, et nolite abiicere eam.
34 Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
Beatus homo qui audit me, et qui vigilat ad fores meas quotidie, et observat ad postes ostii mei.
35 Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
Qui me invenerit, inveniet vitam, et hauriet salutem a Domino:
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
qui autem in me peccaverit, lædet animam suam. Omnes, qui me oderunt, diligunt mortem.
