Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?

Hikima ba ta yin kira ne? Fahimi ba ya tā da muryarsa ne?

2 Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

A ƙwanƙoli a kan hanya, inda hanyoyi suka haɗu, ta ɗauki matsayinta;

3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:

kusa da ƙofofin shiga cikin birni, a mashigai, ta tā da murya,

4 Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

“Gare ku, ya mutane, nake kira; na tā da muryata ga dukan’yan adam.

5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!

Ku da kuke marasa azanci, ku yi hankali; ku da kuke wawaye, ku nemi fahimi.

6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;

Ku saurara, gama ina da abubuwa masu darajan da zan faɗa; na buɗe leɓunana don in faɗa abin da yake daidai.

7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Bakina yana magana abin da yake gaskiya, gama leɓunana sun ƙi mugunta.

8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Dukan kalmomin bakina suna da adalci; babu waninsu da ya karkace ko kuwa ƙarya ne.

9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.

Ga mai tunani dukansu daidai ne; ba su da laifi ga waɗanda suke da sani.

10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Ku zaɓi umarnina a maimakon azurfa, sani a maimakon zinariya zalla,

11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.

gama hikima ta fi lu’ulu’ai daraja, kuma ba abin da kake sha’awa da za a kwatanta da ita.

12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.

“Ni, hikima, ina zama tare da hankali; ina da sani da iya rarrabewa.

13 HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Jin tsoron Ubangiji shi ne ƙin mugunta; ina ƙin girman kai da fariya, halin mugunta da kuma muguwar magana.

14 Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Shawara da yin tunani mai kyau nawa ne; ina da fahimi da kuma iko.

15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Ta wurina sarakuna suke mulki masu mulki kuma suke yin dokokin da suke da adalci;

16 ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.

ta wurina sarakuna suke mulki, da kuma dukan manyan mutanen da suke mulkin duniya.

17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Ina ƙaunar waɗanda suke ƙaunata, kuma waɗanda suke nemana sukan same ni.

18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Tare da ni akwai wadata da girmamawa, dukiya da wadata masu dawwama.

19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

’Ya’yan itacena sun fi zinariya zalla; amfanin gonar da nake bayar ya fi azurfa mafi kyau.

20 Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier

Ina tafiya a hanyar adalci, a kan hanyoyin gaskiya,

21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.

ina ba da wadata ga waɗanda suke ƙaunata ina sa wuraren ajiyarsu su cika.

22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

“Ubangiji ya kawo ni a matsayi na farko na ayyukansa, kafin ayyukansa na tuntuni;

23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

an naɗa ni tun fil azal, daga farko, kafin duniya ta kasance.

24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Sa’ad da babu tekuna, aka haife ni, sa’ad da babu maɓulɓulai masu ruwa;

25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

kafin a kafa duwatsu a wurarensu, kafin tuddai ma, an haife ni,

26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

kafin ya yi duniya ko gonaki ko wata ƙurar duniya.

27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

Ina nan sa’ad da ya kafa sammai a wurarensu, sa’ad da ya shata sararin sama a kan fuskar zurfafa,

28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

sa’ad da ya kafa gizagizai a bisa ya kuma kafa maɓulɓulan zurfafa daram,

29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

sa’ad da ya ba wa teku iyakarsa domin kada ruwaye su zarce umarninsa, da kuma sa’ad da ya shata tussan duniya.

30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,

A lokacin ni ne mai tsara abubuwa a gefensa. Na cika da murna kowace rana, kullum ina farin ciki a gabansa,

31 leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

ina farin ciki da dukan duniyarsa ina murna da’yan adam.

32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!

“Yanzu fa,’ya’yana, ku saurare ni; masu albarka ne waɗanda suke kiyaye hanyoyina.

33 Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!

Ku saurari umarnina ku kuma zama masu hikima; kada ku ƙyale ta.

34 Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.

Mai albarka ne wanda ya saurare ni; yana tsaro kullum a ƙofofina, yana jira a ƙofar shigata.

35 Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;

Gama duk wanda ya same ni ya sami rai zai kuma sami tagomashi daga Ubangiji.

36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

Amma duk wanda ya kāsa samuna ya cuci kansa; dukan waɗanda suke ƙina suna ƙaunar mutuwa ke nan.”