< Ordsprogene 8 >
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
Does wisdom not call? And understanding give forth her voice?
2 Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
At the head of high places by the way, She has stood between the paths,
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
At the side of the gates, at the mouth of the city, The entrance of the openings, she cries aloud,
4 Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
“To you, O men, I call, And my voice [is] to the sons of men.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
Understand, you simple ones, prudence, And you fools, understand the heart,
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
Listen, for I speak noble things, And the opening of my lips [is] uprightness.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
For my mouth utters truth, And wickedness [is] an abomination to my lips.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
All the sayings of my mouth [are] in righteousness, Nothing in them is contrary and perverse.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
All of them [are] plain to the intelligent, And upright to those finding knowledge.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Receive my instruction, and not silver, And knowledge rather than choice gold.
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
For wisdom [is] better than rubies, Indeed, all delights are not comparable with it.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
I, wisdom, have dwelt with prudence, And I find out a knowledge of purposes.
13 HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
The fear of YHWH [is] to hate evil; Pride, and arrogance, and an evil way, And a contrary mouth, I have hated.
14 Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Counsel and substance [are] mine, I [am] understanding, I have might.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
By me kings reign, and princes decree righteousness,
16 ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
By me chiefs rule, and nobles, All judges of earth.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
I love those loving me, And those seeking me earnestly find me.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Wealth and honor [are] with me, Lasting substance and righteousness.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
My fruit [is] better than gold, even fine gold, And my increase than choice silver.
20 Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
I cause to walk in a path of righteousness, In midst of paths of judgment,
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
To cause my lovers to inherit substance, Indeed, I fill their treasures.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
YHWH possessed me—the beginning of His way, Before His works since then.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
I was anointed from the age, from the first, From former states of the earth.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
In there being no depths, I was brought forth, In there being no fountains heavy [with] waters,
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
Before mountains were sunk, Before heights, I was brought forth.
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
While He had not made the earth, and out-places, And the top of the dusts of the world.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
In His preparing the heavens I [am] there, In His decreeing a circle on the face of the deep,
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
In His strengthening clouds above, In His making strong fountains of the deep,
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
In His setting for the sea its limit, And the waters do not transgress His command, In His decreeing the foundations of earth,
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
Then I am near Him, a workman, And I am a delight—day by day. Rejoicing before Him at all times,
31 leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
Rejoicing in the habitable part of His earth, And my delights [are] with the sons of men.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
And now, you sons, listen to me, Indeed, blessed are they who keep my ways.
33 Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
Hear instruction, and be wise, and do not slight.
34 Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
O the blessedness of the man listening to me, To watch at my doors day by day, To watch at the doorposts of my entrance.
35 Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
For whoever is finding me, has found life, And brings out goodwill from YHWH.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
And whoever is missing me, is wronging his soul, All hating me have loved death!”