Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
Cyihnaak ing khyy nawh, zaaksimnaak ing ak awi am yy nawh aw?
2 Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
Lampyi hoeiawh, lampyi kengsam hoeiawh ce dyi hy.
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
Khawk khui lutnak vawng kengawh, vawngkawt kengawh ce dyi nawh thayy ing khyy hy.
4 Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
Aw nangmih thlanghqing khqi, nik khy khqi nyng, kak awi ve thlanghqing khqi ham ni.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
Aw nangmih thlangzap khqi, khingaihnaak ve toen lah uh; nangmih thlakqaw khqi aw, cyihnaak kawlung toen lah uh.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
Ngaih lah uh, nangmih ham awileek soeih kqawn hly nyng, kak awi kqawn boeih ve ak thyym boeih ni.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Ka huui ing awihthyym saa nawh, kam lai ing them amak leek ce maa hy.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Kam khaa awhkaw awilung boeih ve amak thyym ingkaw hoet ham kawi am awm hy.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
Ak zaasiim ham dang pheng nawh, cyihnaak ak taa khqi ham a hqeenaak pynoet awm am awm hy.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Ngun lakawh toelthamnaak ce tyk nawh, sui lakawh cyihnaak ce tyk lah.
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
Cyihnaak taw suilung ang lakawh a phu tlo ngai nawh anih ingqawi myihteh ham kawi ak chang am awm voel hy.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
Kai, cyihnak taw, ngaihtaaknaak ing awm haih nih nyng, cyihnaak ingkaw ngaihtaaknaak ce ta nyng.
13 HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Bawipa kqihchah taw amak leek them sawhnaak ni; oequnaak, hoelqunaak, khawboe seetnaak ingkaw amak thyym awikqawnnaak khqi ce sawh na nyng.
14 Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Khawkhannaak ak thyym ingkaw siimnaak ak thyym ce ka koe ni; simthainaak ingkaw saithainaak awm ka koe ni.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Kaih caming boeikhqi ing boei ngawihnaak awh ngawi unawh, ukkungkhqi ing ak thyymna awitlyk uhy.
16 ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
Kaih caming sangpahrangkhqi ing awitlyk unawh, kyiqangkhqi ingkaw khawmdek ukkungkhqi boeih ing awm.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Kai a nik lungnaak thlangkhqi ce lungnak khqi nyng, kai a nik sui thlangkhqi ing ni hu kawm uh.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Khawhthem ingkaw boeimangnaak khqi ka venawh awm nawh, kyihcahnaak ingkaw dyngnaak khqi boeih awm ka venawh awm hy.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Kak thaih taw sui lakawh a phu tlo nawh ngun ak leek soeih lakawh awm a phu tlo ngai hy.
20 Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
Dyngnaak lampyi awh cet nyng, ak thyym lampyi ce tut nyng.
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
Kai a nik lungnak thlangkhqi venawh khawh ing bee khqi nawh ami qo bawm ce kak bee nak pek khqi hamna.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
Bawipa ing a theem syyn lammaacyk amyihna kai ni ta nawh, syynawh a them seh cyk awhkawng ce.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
Kumqui hamna, ak cyk soeihna syynna awm nyng, khawmdek a syyn hlan awh.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Tuicunlii a syyn hlannawh lawngcatui ang lawng hlanawh syynna awm hawh nyng.
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
Tlang khqi a awm hlannawh khawmcung khqi a awm hlanawh kai syyn hawh nyng.
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
Khawmdek ingkaw khawhyn khawqaam khqi a syyn hlannawh dekvaai awm a awm hlanawh kai syyn hawh nyng.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Khan ce amah a hyynawh a taak nawh tuidung haaiawh lawnglam a sai hlanawh syyn hawh nyng.
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
A saangnak khan hyynawh ciingmaikhqi a sah sak nawh tuicunlii khuina ak lawng tuihawk khqi a sai huiawh,
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
Tui ing ak awipek ama poengnaak thai ham tuicunlii awhkaw langhak khqi, lawngca ang lawngnaak khawqii khqi a sai huiawh syyn awh nyngp
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
Kutthoem thlang amyihna avenawh awm pe nyng, a awmhlynaakna awm nyng, a venawh awmhlynaak ing bee poepa lawt nyng.
31 leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
A khawmdek saiawh awmhlynaak ta nyng saw thlanghqing khqi khanawh zeelmangnaak ta nyng.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
Cedawngawh, ka ca khqi, kak awi ngai lah uh, ka lam ak tut khqi taw a zoseen thlang khqi ni.
33 Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
Ka cawngpyinaak ve haana unawh cyi unawh koeh maa uh.
34 Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
Kak chawmkeng awh qeh nawh, ka ipkhui kawtawh qeh nawh kak awi ak ngai ak zaa thlang taw a zoseen thlang ni.
35 Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
Anik hu ak thlang boeih ing hqingnaak hu unawh, Khawsa huhhlynaak ce ham kawm uh.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Cehlai, kai anik hang ak thlang taw a hqingnaak ak khanawh kut ak thlaana awm kawm saw, kai anik sawhnaak ak thlang taw thihnaak ak lungnaak ak thlangna awm kaw.
