Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
Palunghahaih mah kami to kawk ai maw? Panoekhaih mah doeh tha hoi lokthui ai maw?
2 Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
Anih loe hmuensang hoi lamkrung taengah angdoet.
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
Anih loe vangpui thung akunhaih khongkha taeng, thoknawk taengah angdoet moe, tha hoi a hangh.
4 Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
Aw kahing kaminawk, kang kawk o; kaminawk hanah lok ka thuih pae.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
Aw poekhaih tawn ai kami rumramnawk, palunghahaih to panoek oh; Aw amthu kaminawk, panoekhaih palungthin to tawn oh.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
Tahngai oh, hmuen kahoih kang thuih o han; toenghaih lok to kang thuih o han.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Ka pakha mah loktang lok to thui ueloe, ka pahni mah sethaih to panuet tih.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Ka pakha pong ih loknawk boih loe toeng, angkawnh moe, amsoem ai lok maeto doeh om ai.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
Thaikop kami hanah loe hmuennawk boih to zoi, palunghahaih pakrong kami han loe toenghaih ah oh.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Sumkanglung pongah loe ka thuitaekhaih hae talawk ah loe, sui pongah loe palunghahaih to qoi ah.
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
Atho kana thlung kathim pongah loe palunghahaih to hoih kue, to loe koeh ih hmuennawk boih hoiah patah thai ai.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
Ka palunghahaih loe acoehaih hoiah amraep pongah, palunghahaih hoi panoekhaih to ohsak.
13 HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Kahoih ai hmuen zithaih loe, Angraeng zithaih ah oh; amoekhaih, poeksanghaih, sethaih loklam hoi lok kangkoiah thuihaih to ka hnukma.
14 Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Poek kahoih paekhaih hoi palunghahaih loe kai ih ni; kai loe panoekhaih hoi sakthaihaih tha to ka tawnh.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Siangpahrangnawk loe kai rang hoiah ni angraeng tangkhang nuiah anghnut o moe, katoeng patukhaih to angraengnawk mah pazui o.
16 ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
Kai rang hoiah angraeng capanawk, angraengnawk hoi lokcaekkungnawk mah, long kaminawk to uk o.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Kai palung kaminawk to ka palung, palung tang hoi kai pakrong kaminawk mah loe kai to ang hnuk o.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Angraenghaih hoi pakoehhaih loe kai khaeah oh; ue, atue kasawkah kakaan angraenghaih hoi toenghaih doeh oh.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Kai ih athaih loe sui pongah hoih kue; ue, kaciim suitui pongah doeh hoih kue; kai khae hoi hakih hmuen loe, qoih het ih sumkanglung pongah doeh hoih kue.
20 Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
Kai loe toenghaih hoi katoeng lokcaekhaih loklam um li ah ka caeh pongah,
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
kai palung kaminawk khaeah qawktoephaih to ka paek, nihcae hmuen patunghaih ahmuen to ka koisak han.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
Kai loe canghnii ih hmuennawk sah ai nathuem, a tok sak amtong tangsuek na hoi boeh ni Angraeng ih hmuen ah ka oh.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
Kai loe long om ai vop, long oh amtong tangsuek nathuem hoiah dungzan ah ang caksak boeh.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Tuipuinawk om o ai vop, vapui tui doeh long ai naah, kai hae ang tapen boeh.
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
Maenawk om ai vop, maesomnawk doeh om ai naah, kai hae ang tapen boeh;
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
long hoi tawnawk to sah ai vop, long nui ih maiphu doeh sah ai naah, kai hae ang tapen boeh.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Vannawk to sak moe, tuipuinawk hmaa ah kaom hmuennawk to a sak nathuem,
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
van ranui ih tamainawk to a sak moe, tuipui thung ih tuinawk to thacaksak nathuem;
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
a paek ih lok to tui mah poeng thai han ai ah, long angdoethaih ahmuen a sak naah kai ka oh boeh:
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
to naah kai loe anih hoi nawnto qoeng tahang capa baktiah, anih taengah ka oh; ni thokkruek anih anghoehaih ah ka oh; a hmaa ah anghoehaih hoiah ka koi poe;
31 leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
a sak ih long nuiah anghoehaih ka tawnh moe, kami capanawk nuiah doeh oephaih ka tawnh.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
To pongah Aw ka caanawk, ka lok hae tahngai oh; kai ih loklam pazui kaminawk loe tahamhoih o.
33 Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
Kang thuitaekhaih lok to tahngai oh, pahnawt o hmah loe, palungha oh.
34 Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
Ka lok tahngaih moe, ni thokkruek kai ih khongkhanawk to toep pacoengah, kai ih thok tungnawk taengah zing kami loe, tahamhoih.
35 Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
Kai hnu kami loe hinghaih to hnuk; Angraeng anghoehaih to a hnuk.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Toe ka hmaa ah zaehaih sah kami loe, a hinghaih paro kami ah oh; kai hnuma kaminawk boih loe, duekhaih palung kami ah ni oh o.
