Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
Mwanakomana wangu, chengeta mashoko angu ugoviga mirayiro yangu mauri.
2 vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Chengeta mirayiro yangu ugorarama; uchengete dzidziso dzangu semboni yeziso rako.
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
Uzvisungirire paminwe yako; uzvinyore pahwendefa yomwoyo wako.
4 sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
Uti kuuchenjeri, “Uri hanzvadzi yangu,” uye uti kunzwisisa ndiyo hama yako;
5 at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
zvichakuchengeta kure nomukadzi chifeve; kubva pamudzimai asingazvibati anokwezva namashoko ake.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
Napawindo remba yangu ndakatarira panze nomumagirazi.
7 og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
Ndakaona pakati pavasina mano ndikacherechedza pakati pamajaya, rimwe jaya rakanga risina njere.
8 han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
Rakanga richidzika nomugwagwa pedyo nepakona yomukadzi uya, richifamba rakananga kumba kwake,
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
panguva yorubvunzavaeni, zuva ravira, kunze kwosviba.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Ipapo mukadzi akabuda kuzosangana naye, akapfeka sechifeve uye azere nounyengeri.
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
Anotaura noruzha uye anozvikudza, tsoka dzake hadzigari pamba;
12 snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
imwe nguva ari munzira, imwe nguva ari pazvivara. Anorindira pamakona ose.
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
Akamubata ndokumutsvoda, uye nechiso chisina nyadzi akati:
14 »Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
“Ndine zvipiriso zvokuwadzana kumba kwangu; nhasi ndazadzisa mhiko dzangu.
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Saka ndauya kuzosangana newe; ndanga ndichikutsvaka, zvino ndazokuwana!
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
Ndawaridza mubhedha wangu machira ane mavara, anobva kuIjipiti.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Ndasasa zvinonhuhwira pamubhedha wangu, zvinoti: mura, gavakava nesinamoni.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Uya, tinwe tigute norudo kusvikira mangwanani; ngatifare zvedu norudo!
19 Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
Murume wangu haako kumba, akafamba rwendo rurefu.
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
Akatakura homwe yake izere nemari uye haangadzoki kumba kusvikira pajenaguru.”
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Namashoko okunyengetedza akamutsausa; akamukwezva nokutaura kwake kunonyengera.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Pakarepo akamutevera senzombe inoenda kundobayiwa, senondo inopinda mumusungo,
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
kusvikira museve wabaya chiropa chake, seshiri inokurumidza kupinda muugombe, asingazivi kuti zvichamuurayisa.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Saka zvino, vanakomana vangu, teererai kwandiri; nyatsoteererai zvandinotaura.
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
Usarega mwoyo wako uchitsaukira kunzira dzake, kana kurasikira pamakwara ake.
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
Vazhinji vakakuvadzwa naye vakawisirwa pasi; vaakauraya vakawanda kwazvo.
