Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
Min sønn, bevar mine ord og gjem mine bud hos dig!
2 vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Bevar mine bud, så skal du leve, bevar min lære som din øiesten!
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
Bind dem på dine fingrer, skriv dem på ditt hjertes tavle!
4 sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
Si til visdommen: Du er min søster, og kall forstanden din kjenning,
5 at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
forat den må bevare dig fra annen manns hustru, fra fremmede kvinner, som taler glatte ord.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
For jeg så engang ut av vinduet på mitt hus, gjennem mitt gitter,
7 og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
og da så jeg blandt de uerfarne, jeg blev var blandt de unge en uforstandig gutt,
8 han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
som gikk forbi på gaten ved hennes hjørne og gikk frem på veien til hennes hus,
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
i skumringen, da dagen var til ende, i dyp natt og mørke.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Da kom en kvinne ham i møte i en skjøges klær og med svikefullt hjerte.
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
Vill er hun og kåt; hennes føtter er ikke i ro i hennes hus.
12 snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
Snart er hun på gater, snart på torver, og ved hvert hjørne lurer hun.
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
Og hun tok fatt på ham og kysset ham, og med frekt åsyn sa hun til ham:
14 »Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
Takkoffer skulde jeg bære frem, og idag har jeg innfridd mine løfter;
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
derfor gikk jeg ut for å møte dig, for å søke dig op, og jeg fant dig.
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
Jeg har bredt tepper over min seng, brokete tepper av egyptisk garn.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Jeg har strødd mitt leie med myrra, aloë og kanel.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Kom, la oss beruse oss i kjærlighet inntil morgenen, fryde oss i elskov!
19 Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
For min mann er ikke hjemme, han er reist langt bort;
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
pengepungen tok han med sig, først ved fullmåne kommer han hjem.
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Hun fikk lokket ham ved sin sterke overtalelse, ved sine glatte leber forførte hun ham.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Han følger henne straks, lik en okse som går til slakterbenken, som i fotjern, hvormed dåren tuktes,
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
inntil pilen kløver hans lever - likesom fuglen haster til snaren og ikke vet at det gjelder dens liv.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Så hør nu på mig, barn, og akt på min munns ord!
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
La ikke ditt hjerte vende sig til hennes veier, forvill dig ikke inn på hennes stier!
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
For mange som har fått ulivssår, har hun fellet, og mangfoldige er de hun har slått ihjel;
