Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
Fili mi, custodi sermones meos, et præcepta mea reconde tibi.
2 vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Fili, serva mandata mea, et vives: et legem meam quasi pupillam oculi tui:
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
liga eam in digitis tuis, scribe illam in tabulis cordis tui.
4 sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
Dic sapientiæ, soror mea es: et prudentiam voca amicam tuam,
5 at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
ut custodiant te a muliere extranea, et ab aliena, quæ verba sua dulcia facit.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
De fenestra enim domus meæ per cancellos prospexi,
7 og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
et video parvulos: considero vecordem iuvenem,
8 han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
qui transit per plateam iuxta angulum, et prope viam domus illius, graditur
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
in obscuro, advesperascente die, in noctis tenebris, et caligine.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Et ecce occurrit illi mulier ornatu meretricio, præparata ad capiendas animas: garrula, et vaga,
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
quietis impatiens, nec valens in domo consistere pedibus suis,
12 snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
nunc foris, nunc in plateis, nunc iuxta angulos insidians.
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
Apprehensumque deosculatur iuvenem, et procaci vultu blanditur, dicens:
14 »Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
Victimas pro salute vovi, hodie reddidi vota mea.
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Idcirco egressa sum in occursum tuum, desiderans te videre, et reperi.
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
Intexui funibus lectulum meum, stravi tapetibus pictis ex Ægypto.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Aspersi cubile meum myrrha, et aloe, et cinnamomo.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Veni, inebriemur uberibus, et fruamur cupitis amplexibus, donec illucescat dies.
19 Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
Non est enim vir in domo sua, abiit via longissima.
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
Sacculum pecuniæ secum tulit: in die plenæ lunæ reversurus est in domum suam.
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Irretivit eum multis sermonibus, et blanditiis labiorum protraxit illum.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Statim eam sequitur quasi bos ductus ad victimam, et quasi agnus lasciviens, et ignorans quod ad vincula stultus trahatur,
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
donec transfigat sagitta iecur eius: velut si avis festinet ad laqueum, et nescit quod de periculo animæ illius agitur.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Nunc ergo fili mi, audi me, et attende verbis oris mei.
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
Ne abstrahatur in viis illius mens tua: neque decipiaris semitis eius.
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
Multos enim vulneratos deiecit, et fortissimi quique interfecti sunt ab ea.
