Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
Ɗana, ka kiyaye kalmomina ka kuma ajiye umarnaina a cikinka.
2 vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Ka kiyaye umarnaina za ka kuwa rayu; ka tsare koyarwata kamar ƙwayar idonka.
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
Ka daure su a yatsotsinka; ka rubuta su a allon zuciyarka.
4 sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
Ka faɗa wa hikima, “Ke’yar’uwata ce,” ka kuma kira fahimi danginka;
5 at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
za su kiyaye ka daga mazinaciya, daga mace marar aminci da kalmominta masu ɗaukan hankali.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
A tagar gidana na leƙa ta labule mai rammuka.
7 og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
Sai na gani a cikin marasa azanci, na lura a cikin samari, wani matashi wanda ba shi da hankali.
8 han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
Yana gangarawa a titi kusa da kusurwarta, yana tafiya a gefen wajen gidanta
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
da magariba, yayinda rana tana fāɗuwa, yayinda duhun dare yana farawa.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Sai ga mace ta fito don ta sadu da shi, saye da riga kamar karuwa shirye kuma don ta yaudare shi.
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
(Ba ta jin tsoro, ko kuma kunya, ƙafafunta ba sa zama a gida;
12 snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
wani lokaci a titi, wani lokaci a dandali, tana yawo a kowace kusurwa.)
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
Sai ta kama shi ta rungume shi da duban soyayya a fuskarta ta ce,
14 »Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
“Ina da hadaya ta salama a gida; yau zan cika alkawarina.
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Saboda haka na fito don in sadu da kai; na neme ka na kuma same ka!
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
Na lulluɓe gadona da lili masu launi dabam-dabam daga Masar.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Na yayyafa turare a gadona da mur, aloyes da kuma kirfa.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Zo, mu sha zurfin ƙauna har safe; bari mu ji wa ranmu daɗi da ƙauna!
19 Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
Mijina ba ya gida; ya yi tafiya mai nisa.
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
Ya ɗauki jakarsa cike da kuɗi ba zai kuwa dawo gida ba sai tsakiyar wata.”
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Da kalmomin rarrashi ta sa ya kauce; ta ɗauki hankalinsa da sulɓin maganarta.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Nan take, ya bi ta kamar saniyar da za a kai mayanka, kamar wawa zuwa wurin da za a ba shi horo
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
sai da kibiya ta soki hantarsa, kamar tsuntsun da ya ruga cikin tarko, ba tare da sani zai zama sanadin ransa ba.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Yanzu fa,’ya’yana, ku saurare ni; ku kasa kunne ga abin da nake faɗa.
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
Kada ku bar zuciyarku ta juya zuwa hanyoyinta ko ku kauce zuwa hanyoyinta.
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
Ta zama sanadin fāɗuwar yawanci; kisan da ta yi ba ta ƙidayuwa.
