Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
Wuoda, rit wechena kendo ipand chikena e chunyi.
2 vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Rit chikena to ibiro bedo mangima; rit puonjna mana kaka dirit tong wangʼi.
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
Twegi e lith lweti kendo ndikgi e chunyi maiye.
4 sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
Wach ne rieko niya, “In e nyaminwa,” to luong ngʼeyo tiend wach ni watni;
5 at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
ginimi itangʼ ni dhako ma jachode, inibed mabor gi dhako mabayo kaachiel, kod wechene malombo ji.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
Ka nangʼicho oko gie dirisa mar oda,
7 og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
ne aneno e dier joma ngʼeyogi tin, ne afwenyo e dier yawuowi matindo, rawera maonge gi rieko.
8 han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
Ne owuotho e wangʼ yo makadho but od dhakono, kowuotho kochiko od dhakono,
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
ka piny ngʼiringʼiri, ka piny dwaro yuso, e kindeno ma mudho mako piny.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Eka apoya nono dhakono nowuok mondo oromne, korwakore kaka ochot mopongʼ gi paro marach.
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
En dhako ma wangʼe tek kendo maonge wichkuot, tiendene susni ma ok obed e ot;
12 snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
sani onene e yo, to bangʼ sa matin en kuonde chokruok, kendo e kuonde mopondo duto oyudore.
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
Omiyo nokwake mi onyodhe, gi wangʼ matek, nowachone niya:
14 »Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
“An gi misango mar lalruok e oda, kawuononi asechopo singruok maga.
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Omiyo ne abiro mondo arom kodi, asemanyi to koro aseyudi!
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
Asepedho kitandana gi suke mokikokiko moa Misri.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Asekiro moo e kitandana, gin modhi mangʼeny mangʼwe ngʼar gi mane-mane kod obala ndago.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Bi, wadhi wayud mor mar hera nyaka piny ru, mondo wabed mamor ka wawinjo maber e hera!
19 Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
Chwora ok nitiere dala; osedhiyo e wuoth mabor.
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
Nokawo mifukone mopongʼ gi pesa, kendo ok obi duogo dala nyaka bangʼ ndalo mogwarore.”
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Kamano, dhakono nowuonde gi weche mamit; mi nohoye kendo odhi kode.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Gikanyono noluwe kodhi kode mana ka rwadh bwoch mitero kar yengʼo, kata ka mwanda madonjo e obeto
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
nyaka asere chwowe mahob chunye, kata ka winyo madhiyo e obadho ma ochikne, ka ok ongʼeyo ni ngimane ni e tho!
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Koro un yawuota winjauru, chikuru itu ne gima awacho.
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
Kik uyie mondo chunyu odhi e yorene, kata bayo e yorene.
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
Oseketho ngima ji mangʼeny, kendo osemiyo ji mathoth mak kwanre otho.
