< Ordsprogene 6 >

1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
Sine moj, kad se podjemèiš za prijatelja svojega, i daš ruku svoju tuðincu,
2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
Vezao si se rijeèima usta svojih, uhvatio si se rijeèima usta svojih.
3 gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
Zato uèini tako, sine moj, i oprosti se, jer si dopao u ruke bližnjemu svojemu; idi, pripadni, i navali na bližnjega svojega.
4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
Ne daj sna oèima svojima, ni vjeðama svojima drijema.
5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Otmi se kao srna iz ruke lovcu, i kao ptica iz ruke ptièaru.
6 Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
Idi k mravu, ljenivèe, gledaj putove njegove, i omudraj.
7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
Nema voða ni upravitelja ni gospodara;
8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
I opet pripravlja ljeti sebi hranu, zbira uz žetvu piæu svoju.
9 Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
Dokle æeš, ljenivèe, ležati? kad æeš ustati od sna svojega?
10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Dok malo prospavaš, dok malo prodrijemlješ, dok malo sklopiš ruke da prilegneš,
11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
Utom æe doæi siromaštvo tvoje kao putnik i oskudica tvoja kao oružan èovjek.
12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
Èovjek nevaljao i nitkov hodi sa zlijem ustima;
13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
Namiguje oèima, govori nogama, pokazuje prstima;
14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
Svaka mu je opaèina u srcu, kuje zlo svagda, zameæe svaðu.
15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
Zato æe ujedanput doæi pogibao njegova, èasom æe se satrti i neæe biti lijeka.
16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
Na ovo šestoro mrzi Gospod, i sedmo je gad duši njegovoj:
17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
Oèi ponosite, jezik lažljiv i ruke koje proljevaju krv pravu,
18 et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
Srce koje kuje zle misli, noge koje brzo trèe na zlo,
19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
Lažan svjedok koji govori laž, i ko zameæe svaðu meðu braæom.
20 Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
Èuvaj, sine moj, zapovijest oca svojega, i ne ostavljaj nauke matere svoje.
21 bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
Priveži ih sebi na srce zasvagda, i spuèi ih sebi oko grla.
22 paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
Kuda god poðeš, vodiæe te; kad zaspiš, èuvaæe te; kad se probudiš, razgovaraæe te;
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
Jer je zapovijest žižak, i nauka je vidjelo, i put je životni karanje koje pouèava;
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
Da te èuvaju od zle žene, od jezika kojim laska žena tuða.
25 Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
Ne zaželi u srcu svom ljepote njezine, i nemoj da te uhvati vjeðama svojim.
26 Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
Jer sa žene kurve spada èovjek na komad hljeba, i žena pusta lovi dragocjenu dušu.
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
Hoæe li ko uzeti ognja u njedra a haljine da mu se ne upale?
28 Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
Hoæe li ko hoditi po živom ugljevlju a nogu da ne ožeže?
29 Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
Tako biva onome koji ide k ženi bližnjega svojega; neæe biti bez krivice ko je se god dotakne.
30 Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
Ne sramote lupeža koji ukrade da nasiti dušu svoju, buduæi gladan;
31 Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
Nego kad ga uhvate plati samosedmo, da sve imanje doma svojega.
32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
Ali ko uèini preljubu sa ženom, bezuman je, dušu svoju gubi ko tako èini;
33 han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
Muke i ruga dopada, i sramota se njegova ne može izbrisati.
34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
Jer je ljubavna sumnja žestoka u muža i ne štedi na dan osvete;
35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
Ne mari ni za kakav otkup, i ne prima ako æeš i mnogo darova davati.

< Ordsprogene 6 >