Ordsprogene 6

1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,

Hev du borga for grannen din, son min, hev du handtekest for ein annan,

2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,

er du bunden ved ord av din munn, er du fanga i ord av din munn,

3 gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;

gjer då soleis, son min, og berga deg, sidan du er komen i handi på grannen: Gakk og kasta deg ned for grannen, gjer ågang på han,

4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,

unn ikkje dine augo svevn, eller augneloki ein blund.

5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

Frels deg som ei gasella or handi hans, som ein fugl or fangarvald!

6 Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.

Gakk til mauren, du leting, sjå hans ferd og vert vis!

7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,

Han hev ingen hovding eller fut eller herre,

8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.

men lagar um sumaren maten sin til og hev um hausten sanka si føda.

9 Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?

Kor lenge vil du liggja, du leting? Når ris du upp or di svevn?

10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:

Endå litt svevn, endå litt blunding, endå litt kvild med henderne i kross,

11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

so kjem armodi di som ein farande fant og naudi som skjoldvæpna mann.

12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,

Ugagns menneskje, illgjerningsmann, er den som gjeng og rengjer munnen,

13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,

som blinkar med augo, skrapar med foten, peikar med fingrarne,

14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;

med meinspel i hjarta, alltid emnar på ilt, og yppar trættor.

15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.

Difor kjem hans undergang brått, snøgt vert han ulækjande krasa.

16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:

Det er seks ting som Herrens hatar, og sju er ei gru for hans sjæl:

17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,

Storlåtne augo, ljugartunga, hender som renner ut skuldlaust blod,

18 et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,

hjarta som tenkjer upp vonde råder, føter som renner rapt til vondt,

19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

den som lyg og vitnar falskt, den som yppar strid millom brør.

20 Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,

Son min, tak vare på bodet åt far din, og kasta’kje frå deg læra åt mor di!

21 bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

Bitt deim alltid til hjarta ditt, knyt deim um halsen din!

22 paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;

Når du gjeng, skal læra leida deg; når du ligg, skal ho vaka yver deg; når du vaknar, skal ho tala til deg.

23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej

For bodet er ei lykt og lovi er ljos, og påminning med tukt er livsens veg.

24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!

Dei kann vara deg frå den vonde kvinna, frå den sleipe framande tunga.

25 Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

Ikkje trå i hjarta etter vænleiken hennar, og lat ho’kje fanga deg med augneloki sine!

26 Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

For skjøkja armar ut til siste brødbit, og gifte kona jagtar etter dyre livet.

27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

Kann nokon taka eld i fanget og ikkje brenna klædi sine?

28 Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?

Ell’ kann ein gå på gløder og ikkje svida føterne?

29 Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

So vert det med den som gjeng inn til kona åt grannen; ingen kjem urefst frå det, um han rører henne.

30 Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?

Vert ikkje tjuven vanvyrd, um han stel og vil stilla sin svolt?

31 Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.

Vert han teken, lyt han sjufaldt betala, alt han eig i sitt hus, lyt han gjeva.

32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;

Den som driv hor med ei kona, er vitlaus, den som vil tyna seg sjølv, gjer slikt.

33 han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.

Hogg og skjemsla fær han, og ingen utslettar hans skam.

34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;

For mannen harmast i åbryskap, på hemnsdagen sparer han ikkje.

35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.

Han bryr seg ikkje um nokor bot og tek’kje imot um du gjev han mykje.