< Ordsprogene 6 >
1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
Wen nutik, ya kom wulela in akfalye soemoul lun siena mwet?
2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
Ya kom sremla ke kas lom sifacna, ac sruhu ke wulela lom sifacna?
3 gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
Ke ouinge, wen nutik, kom muta ye ku lun mwet sacn, tusruktu pa inge inkanek se ma ac ku in tulekomla liki uh: sulaklak nu yorol ac kwafe elan tulekomla.
4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
Nimet motulla ku mongla nwe ke na kom orala.
5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Srola liki kwasrip sacn oana sie won, ku soko deer ma kaingla liki sie mwet sruh kosro.
6 Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
Mwet alsrangesr uh enenu in lutlut ke ouiyen moul lun mak uh.
7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
Wangin mwet kol, mwet fulat, ku mwet leum lalos,
8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
a elos etu in elosak mwe mongo nalos ke pacl fol, in akola nu ke pacl mihsrisr.
9 Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
Mwet alsrangesr se ac oan nwe ngac? El ac tukakek ngac?
10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
El fahk, “Nga ac motullana kutu srisrik. Nga ac elongak pouk ac monglana kitin pacl.”
11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
A ke el motul, ma lal nukewa ac wanginla, oana in pisrapasrla sin sie mwet sulallal.
12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
Mwet lusrongten ac mwet koluk elos forfor ac kinauk kas kikiap.
13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
Elos kotmwet ac oru mwe akul ke lumahlos in kiapwekom,
14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
ac pacl se na elos oru ma inge uh elos akoo in oru pwapa sulallal ma oan selos. Elos pirakak ma koluk yen nukewa.
15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
Ke ma inge mwe ongoiya ac fah sikyak nu selos tia suiyak pah, ac elos fah kunausyukla ac wangin kasru ku in orek nu selos.
16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
Oasr ma onkosr su LEUM GOD El srunga; aok, itkosr mwe srungayuk nu sel su El tia ku in muteng pa inge:
17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
Ngetnget filang, Loh kikiap, Po su aksororye srahn mwet wangin mwata,
18 et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
Sie inse su kinauk pwapa koluk, Ne su sa in kasrusr nu ke ma koluk,
19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
Sie mwet orek loh kikiap, Ac sie mwet su pirakak mwe sraclik in masrlon sou.
20 Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
Wen nutik, oru ma papa tomom el fahk nu sum, ac nik kom mulkunla ma nina kiom el luti kom kac.
21 bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
Sruokya kas lalos in oanna insiom pacl nukewa.
22 paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
Mwe luti lalos uh ac kol kom ke pacl kom fufahsryesr, ac karingin kom ke fong, ac akkalemye ma kom in oru ke len.
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
Mwe luti lalos uh sie kalem nu sum, ac kas in kai lalos ac fah luti kom ke ouiyen moul.
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
Ku in sruokkomi liki mutan koluk, ac liki kas in akmunas lun mutan kien kutena mukul saya.
25 Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
Nimet sruhfla ke oasku lalos, nimet sremla ke elos kotmwet nu sum uh.
26 Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
Sie mukul ku in sang na molin lof in bread se in moli sie mutan kosro su eis molin kosro lal, tuh el fin orek kosro nu sin mutan kien siena mukul, ma lal nukewa ac fah wanginla.
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
Ya kom ku in us e iniwom ac nuknuk lom tia firiryak?
28 Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
Ya kom ku in fahsr fin mulut fol ac niom tia folla?
29 Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
Sensen ke ma inge oapana ke kom utyak nu yurin mutan kien siena mukul. Kutena mwet su oru ouinge uh ac sun keok.
30 Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
Mwet uh tia arulana srunga mwet pusr el fin pisrapasr in akkihpyal ke el masrinsral;
31 Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
a el fin koneyukyak, el enenu in akfalye pacl itkosr — el enenu in sang ma lal nukewa.
32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
Tusruktu sie mukul su orek kosro nu sin mutan kien siena mukul, wangin etauk lal. El sifacna oru ma ac kunausulla.
33 han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
Ac fah akkolukyeyuk el, anwuk el, ac mwekin lal ac fah tiana wanginla nwe tok.
34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
Wangin kasrkusrak lun sie mukul payuk ku in oana kasrkusrak lal ke el lemta; ac fah wangin nunak munas lal nu sin mukul sac ke pacl se el ac orek foloksak kac.
35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
El ac fah tia eis kutena mwe moul in akfalye; wangin kutena mwe kite ku in akwoyela kasrkusrak lal uh.