Ordsprogene 6

1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,

2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,

3 gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;

4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,

5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

6 Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.

7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,

8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.

9 Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?

10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:

11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,

13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,

14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;

15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.

16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:

17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,

18 et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,

19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

20 Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,

21 bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

22 paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;

23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej

24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!

25 Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

26 Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

28 Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?

29 Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

30 Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?

31 Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.

32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;

33 han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.

34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;

35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.