< Ordsprogene 6 >

1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
3 gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
9 Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
18 et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
20 Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
22 paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
25 Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
26 Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
28 Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
29 Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
30 Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
31 Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
33 han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.

< Ordsprogene 6 >