Ordsprogene 6
1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
Ka capa, na hui hanelah lawk na kam teh, ayâ alouk hoi na kut na tambei pawiteh,
2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
na dei e lawk dawk letlang na kâman toe. Na dei e lawk hoi la lah na o toe.
3 gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
Hatnavah, ka capa, hettelah namahoima na kârungngang han. Bangtelamaw na hui kut dawk na pha toung dawkvah, kârahnoumnae lahoi cet nateh, kâhet lah a.
4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
Ip hanh, ngam takhai hanh.
5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Moi ka me e koehoi sakhi ni a yawng takhai e patetlah, yawng takhai haw, tangkam dawk hoi kahlout e tava patetlah kamleng takhai haw.
6 Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
Nange tami ka pangak, lungkhi koe cet nateh, a oangnae lahoi lungangnae kamtu haw.
7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
Ahnimouh teh, kahrawikung, karipkung, kaukkung, tawn awh hoeh eiteh,
8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
kawmpoi vah rawca a pâtung awh teh, canga tue nah rawca a pâtung awh.
9 Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
Oe, tami ka pangak, nâtotouh maw na i han. Nâtuek maw na kâhlaw han.
10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Ka ip ei haw pawiteh, dongdeng ka yan ei haw pawiteh, kut kâtapam hoi dongdeng kâhat ei haw pawiteh, na ti lahun nah,
11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
mathoenae ni karum kâva e patetlah vaitalahoi na tho sin vaiteh, voutthoupnae ni kutdaw patetlah na tho sin han.
12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
Tami cungkeihoeh e, tami kahawihoehe teh, tamthoe hoi a kâhlai.
13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
A mit a kaluek teh, a khok hoi mitnout a poe teh, a kutdawn hoi a takhi teh a pâtu.
14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
A lungpouk a longkawi teh, pout laipalah, hawihoehnae dueng a pouk teh, kâyuenae cati doeh ouk a tu.
15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
Hatdawkvah, kahmakatanae ni vaitalahoi a tho sin han. Vaitalahoi damthaihoehnae kahmakatanae a kâhmo han.
16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
Hete hno taruk touh heh, BAWIPA ni a hmuhma. Bokheiyah, a panuet e hno sari touh a pha.
17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
Kâoupnae mit, laithoe ka deinae lai, yon ka tawn hoeh e tami theinae kut,
18 et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
Hawihoehnae meng ka pouk e lungthin, kahawihoehe sak nahanelah a hue ka rang e khok,
19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
Laithoe ouk ka dei e kapanuekkhaikung kaphawk hoi, hmaunawngha rahak kâpohoehnae cati ka patuekungnaw doeh.
20 Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
Ka capa, na pa e kâpoelawk hah tarawi nateh, na manu e kâlawk hah cettakhai hanh.
21 bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
Na lungthung pâkuem nateh, na lahuen dawk awi haw.
22 paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
Alouklah na cei toteh, hote kâlawk ni na hrawi han, na i navah na ring vaiteh, na kâhlaw toteh, na pato han.
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
Bangtelah tetpawiteh, kâpoe e teh, hmaiim lah ao teh, kâlawk teh angnae lah ao. Cingthuilasak e teh hringnae lamthung doeh.
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
Napui kathout hoi pasawtpanepnae koehoi na hlout sak han.
25 Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
Na lungthin hoi a meihawinae nôe hanh lah a, a mit padainae ni na man hanh naseh.
26 Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
Bangkongtetpawiteh, kâyawt e napui kecu dawk, tongpatang heh vaiyei tangen lah a coung teh, ayâ yu ka yonkhai e ni, ka sungren e a hringnae hah a raphoe.
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
Tami ni a kho e angki kang laipalah hmaisaan a yawm thai han na maw.
28 Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
Tami ni a khok kang laipalah, hmaisaan van a cei thai han na maw.
29 Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
Hot patetvanlah, a imri yu ka ipkhai e tami hai hot patetlah doeh ao. Ayâ yu ka ipkhai e tami teh, yonnae hoi hlout hoeh.
30 Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
A vonhlam dawk tami ni parawt pawiteh, hote tamru teh tami ni pacekpahlek hoeh.
31 Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
Hmu lah awm pawiteh, let sari touh hoi a patho roeroe hanelah ao. A im dawk kaawm e hno pueng a rawng hanelah ao.
32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
Ayâ yu hoi ka uicuk e tami pueng teh, panuenae ka tawn hoeh e tami doeh. Ama hringnae ka raphoekung lah ao.
33 han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
Hmâtan cat vaiteh, min mathoe a kâhmo han. A kayanae teh roum thai mahoeh.
34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
Bangkongtetpawiteh, dipmanae ni vanaw puenghoi a lung ouk a khuek sak. Moipathungnae hnin navah hlout thai mahoeh
35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
Rawng e hno nâyittouh hai banglah noutna mahoeh. Hno moikapap ka poe nakunghai a lung roum sak thai mahoeh.
